1. Straffemidler gennem tiderne
2. Samfundet og magthavere
3. Straffemetoder i Kina
4. Straffelove i middelalderen
5. Gabestokken Blokken og Træhesten
6. Firdeling og rædbrækning af den dømte
7. Torturmetoder
8. Konger og henrettelser
9. Forbryderen er ikke længere retsløs
10. Den elektriske stol
11. Retfærdighed og hævn
Torturmetoder
Tildeling af Bastonnade i tyrkiet. Delikventens ben fastgøres til to stænger, hvorefter hans nøgne fødder på fodsålerne trakteres med stokkeslag. Straffen er uendelig pinefuld, undertiden dødelig.
Sandelig, Krapotkin har ikke talt tomme ord, når han nævnede helvedes grundlæggelse på Jorden som resultat af menneskers magt over mennesker!
Nogle af disse torturmetoder er velbekendte, såsom tommelskruer og den Spanske Støvle, hvorved henholdsvis fingre og fødder ved særlige skruer forsynede træplader gradvis klemtes sammen indtil de pågældende knoglers fuldstændige knusning. Yderligere kan nævnes den "Piggede Hare", en med pigge forsynet valse, der lagdes under delikventens ryg, hvorpå han blev trukket frem og tilbage over valsen, der naturligvis fuldstændig sønderflængede ryggen, hvoraf ofte hele kødstykker blev udrevet. Endvidere "Stigen", der forekommer i mange forskellige former, men hvis princip var en voldsom og unaturlig udstrækning af det menneskelige legeme, indtil arme og ben blev trukket af led, hvorpå kroppen pletvis overhældtes med brændende svovl eller beg. "Strikken" bestod i en ophængning af legemet ved de på ryggen sammenbundne arme med derpå følgende pludselige fald og standsning, der naturligvis rev armene ganske ud af deres leje og blot een gang benyttet gjorde ofret til krøbling for livstid. Endvidere Vandprøven, hvorunder ofret indtil umenskelighed hårdt fastsnøret til et bræt, fik et stykke fint linned lagt over næse og mund, hvorpå der langsomt hældtes vand ind i disse åbninger. Resultatet var uophørlige kvælningsanfald, hvorunder strikkerne om den pågældendes lemmer stadig blev snøret fastere, indtil de trængte helt ind til knoglerne. Endelig kniben med gloende tænger, efterfulgt af indhælden af smeltet bly i de rygende brandsår, og hele det arsenal af jernredskaber i formen lignende beklædnings- eller brugsgenstande som delikventen iførtes eller påspændtes, og som snart ved de på genstandene fastsiddende jernpigge snart ved opvarmning af jernet var i stand til at fremkalde uudholdelige smerter. Hertil hører piggede lænestole, vugger, sko, lige indtil den piggede "Jomfru" i Nürnberg, i hvis favn ingen undgik den kvalfuldeste død.
Hvorledes skulle menneskeånden være faldet på at udgrunde alle disse og mangfoldige andre lidelsesapparater, at sætte hele denne heksesabbat af pinselstraffe i gang, at indbyde et højtæret publikum til at overvære disse rædselsscener, og det højtærede publikum at stimle sammen i tusindtal som i fest for at få et glimt at se af dem - hvorledes skulle alt dette kunne tænkes, uden forudsætning af et dybt og vildt grusomhedsinstinkt hos alle disse menneskevæsener fra det øverste til det nederste - en grusomhedstørst, som læskes når man tilføjer lidelser og ser andre lide ? Hvem kan nægte, at det her er "dyret i mennesket", der har revet sig løs og for en tid fået lov til at rase ? Hvem har oplevet verdenskrigens rædsler, hvem har fulgt de russiske Bolschevikers "terror" (rædsler) uden at have fornemmelsen af den dybe forbindelse mellem disse udslag af kronisk raseri og fortidens strafudøvelse. Mennesket er på bunden af sin sjæl et rovdyr - værre end noget andet levende væsen.
< Tilbage Til side 8 >