Mandag 23/5 2022.

I Tokyo rasede ilden

Titel: Det store jordskælv i Japan. Kategori: Naturen 1926. Side 6 af 9 < Tilbage

Omkomne Tokyo. Døde i Ryogoku-distriktet i Tokyo.

I Tokyo var det ikke selve jordskælvet, der gjorde den største skade, men de ildebrande, der udbrød i de sammen- styrtede træhuse. Da jordskælvet indtraf, var folk ved at lave mad, hvorved de benyttede de åbne ildsteder, som findes alle vegne i Japan, og som nærmest er en krukke med trækul-gløder og aske oven på et sandlag. Ildløs brød straks ud i de let fængelige træhuse, og følgen blev den største ildebrand, som verden nogen sinde har set og formodentlig nogen sinde kommer til at se. I Tokyo rasede ilden over et område på 31 kvadratkilometer. Også i de andre byer udbrød der store ildebrande. I Yokohama brændte således over 8 kvadratkilometer.  Se kort over jordskælvsområderne

Ved jordskælvet forandredes bunden i Saganami Nada i betydelig grad. Der er efter jordskælvet blevet udført 83286 lodninger i Sagami Nada, som sine steder har en dybde af 2.7 km. Det har vist sig ved disse, at havbunden på nogle steder var blevet mindre dyb og på andre mere dyb end før. Dybdeforøgelsen nåede sine steder et beløb af indtil 400 m., og dybdeformindskelsen et beløb af indtil 250 m. Ifølge professor T. Ogawa gør to forskellige forhold sig gældende herved. I nogle tilfælde skyldes dybdeformindskelsen, at sedimenterne på den øvre del af stejle skråninger er rutsjet ned af disse, så at dybdeforøgelsen på den øvre del af skråningerne svarer til dybdeformindskelsen af bunden ved siden af dem. Det mærkeligste eksempel på et sådant tilfælde frembyder nordskrænten af Okinoyama, en lav grund, som danner en vestlig fortsættelse af den sydligste del af Awa-Kazusa halvø. Her beløber forandringerne i havbunden sig til - 230 m. og + 400 m.

Lignende forandringer, af forskellige størrelser, er iagttaget på skrænterne af bassinet nord for øen Oshima. En anden slags forandring af havbundens dybdeforhold, mindre lodret retning, men af betydelig udstrækning, er den almindelige forøgelse af dybden i den dybeste del af Sagami Nada. Da denne forøgelse er ledsaget af barrelignende dybdeformindskelser, dels mod sydvest, strækkende sig mellem øen Oshima og halvøen Izu, og dels mod nordøst i mundingen af Uraga Strædet, må denne slags dybdeforandring skyldes, at jordskælvshavbølgerne har flyttet havbundens let bevægelige sediment, som er blevet rystet op ved jordskælvsstødene. De, som vil antage, at dybdeforandringerne skyldes hævninger og sænkninger af selve havbunden, må forklare, at der ikke skete lignende forandringer i højdeforholdene på landjorden.

På Miura halvøen var hævningen 0.6-1.6 m. En lignende hævning skete af Sagami Nadas nordkyst og vestkyst så langt som til Ito. To små øer øst for Atumi hævedes 2.1 og 2.5m. Syd for Ito sank kysten, men intet sted mer end 0.5 m. Vestkysten af halvøen Awa-Kazusa hævedes 1.5-1.8 m. Imanura, der har meddelt disse tal, omtaler dog ikke, på hvilket tidspunkt disse målinger er foretaget, hvilket er en mangel, da hævningerne ved jordskælvet ikke holdt sig. Således var hævningen af Hatsuima, en lille ø sydøst for Atami, d. 1. sept. 4.0 m., men den 14. sept. var den formindsket til 2.2 m. Ved Manazura på vestkysten af Sagami Nada var hævningen under selve jordskælvet 3.9 m. og en 14 dage senere kun 2.6 m.

< Tilbage  Til side 7 >