Lørdag 21/5 2022.

Klimaet på Mars - Betingelser for liv

Titel: Liv på Mars - Er kun Jorden beboet ? Kategori: Naturen 1924. Side 4 af 6 < Tilbage

Kalender af Mars perioder. Når det er vinter på Mars, danner der sig store hvide pletter ved klodens sydpol, og disse forsvinder som vist på billederne her, når det er sommer. Man går ud fra, at pletterne skyldes isdannelser i lighed med dem der findes på Jordens polarlande.

Erobringen af landet har voldt dyrene mange vanskeligheder, de har måttet tilpasse sig i det uendelige. Men naturens fantasi har også på det punkt været uendelig. Hvor fattige og tomme er ved siden deraf de ideer, som mennesker har fostret, når det gælder at fortsætte, hvor naturen slap op.

Jorden, som har været i en krybdyrperiode og har haft sin bregnetid, står nu i menneskenes og kurvplanternes tegn, hvad vil det næste blive? Hvordan skal vi tænke os, at udviklingen vil fortsætte sig, for at vi kan få begreb om, hvordan Mars' nuværende beboere ser ud.

Alled de foranstaltninger, som dyrene har truffet for at få fast grund under fødderne, skulle være os en ledesnor. Alle disse ting, der er foretaget for at kunne tåle tørheden, skulle være først endnu videre for at kunne tåle klimaet på Mars. Men hvem kan fortsætte en udvikling, der er begyndt med en usynlig bakterie og kulminerer i kæmpetræet, der er højt som et tårn. Hvem kan udfinde mere end naturen, der har ladet dyreriget oprinde med et lille slimdyr, en klat liv uden fast form, og som fører os helt op til elefanten, der er værnet med sin mægtige tykhud.

Og alligevel har man vovet det, man har prøvet at tænke videre, for at udfinde, hvorledes Mars-mennesket ville se ud, præget af de kår, som den røde planet kunne give sine beboere.

Længe før Schiaparelli, ved at antyde, at marskanalerne måske kunne være klædt med plantevækst, havde givet teorien om levende væsener på denne klode vind i sejlene, havde menigmand prøvet på, hvad man kunne få ud af dette emne.

Siden Darwins dage har slagord som tilpasning til omgivelserne, sat tankerne i bevægelse. Her var endelig et område, hvor fantasien havde frit spil. Vort ringe kendskab til Mars har i alt fald den fordel, at det ikke kan lamme vores teorier med alt for mange kendsgerninger.

De fleste marsforskere synes at gå i Lamarckismens spor og siger, at marsboerne har brug for de og de egenskaber, altså får de dem i tidens løb. Hvis atmosfæren ikke forplanter lyden så godt som vor, må de have større øren for at opfatte den, hvis den er tyndere og altså, indeholder mindre ilt end vor, må de have mægtigere lunger. Forandringerne deroppe har efter deres mening ikke fremkaldt noget nyt, således som det stadig er hændt i Jordens historie, de lader blot de kendte organer blive større ved brugen.

Man er gået ud fra at det dér er naturen, som præger mennesket på den simple måde, at den ligesom haler i de legemsdele, man har mest brug for, på samme måde som Lamarck i sin tid mente, at vadefuglene var blevet langbenede, fordi de havde strakt deres lemmer så stærkt ved deres vaden omkring i vandet.

Men hvis man for marsboernes vedkommende skal drage en parallel med menneskenes udvikling, bliver resultatet sikkert et ganske andet.

< Tilbage  Til side 5 >