Lørdag 21/5 2022.

Planter og dyreliv på Mars

Titel: Liv på Mars - Er kun Jorden beboet ? Kategori: Naturen 1924. Side 3 af 6 < Tilbage

Dampene om vor Jord, der som skyer slører alt omkring os, hindrer vort udsyn. Byens tåger, skorstenenes os og den em, der dannes, hvor mange er stuvet sammen, gør luften uklar over byerne. Men selv landet med den rene luft er ugunstig for den som vil se videre ud. Jorden damper og sveder endog på klare dage, og omend luften synes ren hernende, kan uroen i de højere lag virke ødelæggende på billedet. Den lille guldmønt svirer og ryster for vort blik, det er, som hang den i en elastik og aldrig kunne falde til ro. Blæsten omkring os, vindene der driver luften af sted, selv om vi ikke ser på skyernes flugt, tværer billedet ud på samme måde, som varmedisens spil med den stigende luft en hed sommerdag kan få horisonten til at dirre for vort øje.

Vi er tilbøjelige til at anse Mars for en Jord, som vor egen, en gammel Jord ganske vist, som forlængst har været på samme udviklingstrin som vor, både med hensyn til dyr og planter, ja mennesker med, og så prøver vi at fantasere om, hvordan Jorden vil være om millioner af år for dermed at fastslå, hvordan Mars nu er.

For den som kender Jordens historie, er der jo mange støttepunkter for en sådan teori. Mars er en klode med ringe atmosfære. Der er forholdsvis tørt deroppe, det kunne netop passe med dens alder.

Livet her på Jorden stammer fra havet. Dyrene har i de tidligste perioder, hvorfra vi kender dem, erobret havet, ja, det var som ejede de det allerede, da vi lærte tidligste historie at kende, først langt senere er de begyndt at tage landet i besiddelse.

Hvirvelgruppen begyndte sin tilværelse i vandet. Fiskene er ikke kommet længere, end at leve hele deres liv i dette. Enkelte kan dog for en kort tid stige op på land, eller opholder livet i dyndet på bunden af søer, når disse i tørketiden tørrer ud. Flyvefiskene kan "flyve" en kort strækning. Padderne er nået videre. Selv om de hører den fugtige del af Jorden til, er de dog kommet på land. Frøer og tudser har ben, der kan føre dem over den faste grund, men endnu sidder deres oprindelse ligesom i kroppen på dem. Hele ungdommen tilbringer de i det våde element. Forvandlingen, som hos højere dyregrupper er tilendebragt, før de kommer ud af ægget, tager her hele ungdomstiden. Slægten er endnu for ny, den har ikke helt magtet at tage landet i besiddelse, at glemme sin oprindelse fra vandet.

Også krybdyrene begyndte i vandet som paddeagtige former, længe før firbenet solede sig på skråningen i det tørre sand.

Og med planterne gik det på samme måde. Kulperiodens sporeplanter fortæller os om uendelige sumpe, hvor de første vækster trivedes, den gang frø og frugt endnu var ukendte.

Da må luften altid have været tung af væde, som i et drivhus, så fugtigt var det, at Padderokker og Ulvefødder var træer. De sirlige småurter, der nu må skjule sig i skyggen af mere hårdføre planter, havde den gang deres storhedsperiode, kulperioden, da alt var indhyllet i fugtighed. Planterne er døde og opbevarede i kullagene. Kulperioden er et tilbagelagt stadium for os, men Venus, planeten, der er nærmest vor Jord i størrelse, er endnu indhyllet i fugtighed, som Jorden var det i kulperioden. Venus "den tilslørede skønhed" er måske yngre end vi, endnu på et trin som vi forlængst har gennemgået.

Livet synes at stamme fra vandet. Fugtigheden er en af de vigtigste betingelser for det. Tropernes overdådelige regnskove viser os det. Ørkenernes øde strækninger må sande det. Så længe alt siler af vand kan livet sagtens klare sig, men efterhånden som tørken indtræder, må udviklingen tage fart for overhovedet at holde livet oppe. Mere og mere rafinerede midler må der findes for at klare vanskelighederne. Lungerne var en af disse opfindelser. Vidunderlige er de veje, som naturen kunne finde for at redde livet. Hvem af os kunne tænke at forvandle en svømmeblære fra et simpelt flydeapparat til at tjene iltning af hele kroppen. Og hvor uventet denne udvej end er, hvor langt vidunderligere er så ikke insekternes åndeapparat med sit system af fine rør, grenede luftledninger, der fører ilten rundt i hele legemet fra rækker af udvendige ventiler.

< Tilbage  Til side 4 >