Lørdag 21/5 2022.

Størrelsesforholdet mellem Jorden og Mars

Titel: Liv på Mars - Er kun Jorden beboet ? Kategori: Naturen 1924. Side 5 af 6 < Tilbage

Forholdet mellem Jorden og Mars. Størrelsesforholdet mellem Jorden og Mars. Jordens diameter er 12756 km. og Mars's diameter er 6890 km. Altså ca. halvdelen af Jordens.

Vi er ikke dyr mere, som er afhængige af vind og vejr. Vi er ikke mere lådne, klæderne har gjort det overflødigt. Vore sanser er sløvede. Telefon og avis bringer os meddelelser langt hurtigere videre borte fra, end nogen stemme eller noget øre, det være sig nok så stort, kunne bringe os dem.

Vi formår ikke som kulien at trave i dagevis, men vores transportmidler konkurrerer med selv de længste ben. Ja endogså naturens mest raffinerede opfindelse på det område, fuglenes flugt, har vi forlængst overfløjet. Ikke engang føden kan mere sætte præg på os i positiv retning, skønt den var af en af de vigtigste faktorer ved dannelsen af de forskellige dyretyper. Føden, der skabte forskellen mellem kat og mus, mellem okse og hval, kan ikke præge os i fremtiden. vi kan sætte alle Jordens produkter på vort bord, jernbanerne og brugen af konservering har gjort det muligt, ligesom den har sat os i stand til at glemme alle årstiders kost til det øjeblik vi ønsker at nyde dem. Teknikken har skilt os fra naturen.

Fremtiden vil kun ændre lidt i vort udseende, naturkræfterne har alt for ringe indflydelse på os. Maskinerne vil udvikles, de vil stadig udvide vort magtområde, stadig tilpasse os bedre til omgivelserne, uden at de får lejlighed til at sætte præg på os.

Og alligevel er der områder, hvor den lavest stående plante er nået videre end mennesket. Underligt nok er det på de allervigtigste felter, vi må stå tilbage for disse små. Det er med hensyn til føde og luft. Livsspørgsmålene om spise og ånding har vi endnu ikke løst. Der er bakterier, som kan leve uden ilt, der er planter som kan forvandle stene til brød. Endnu har vi langt igen, hvis vi af teknikkens vej vil nå at konkurrere med dem. Årtusinder kan måske lære os det.

Hvis Mars har haft en udvikling der er løbet parallelt med Jordens, har dens beboere måske også udviklet en teknik, som sætter dem i stand til at trodse de livsvilkår, der nu bydes dem. Men på det punkt er det vor viden der glipper. Ingen tør påstå, at Mars blot er en gammel jord som vor, at dens atmosfære skulle være tyndet ud og blevet fattig på vanddampe, efter at livet har kæmpet sig frem til samme højde som på vor Jord. Måske Mars' atmosfære var tynd og iltfattig så tidligt i planetens udvikling, at den endnu kun husede bakterier, og livet som følge deraf aldrig kunne udvikle sig videre, måske det aldrig har vist sig deroppe.

Ét er i alt fald sikkert, den form for liv, som vi kender på vor klode, kan ikke trives på Mars uden særlige hjælpemidler. Luften er for tynd til at vi kunne ånde, temperaturen for lav til at vi kunne eksistere deroppe. Man regner Jordens middeltemperatur, alt sammenregnet, for at ligge omkring femten graders varme. På Mars vil den sikkert ikke overstige frysepunktet meget, ja nogle forskere mener, at den ligger omkring tredive kuldegrader.

Polarforskeren ved, hvor svært det er at holde livet oppe under sådanne forhold, hvis man ikke har kunstige midler til sin rådighed.

Lægen kan underrette os om, at æggehvidestoffet, som er betingelsen for vort liv, mister sin evne til at fungere under frysepunktet.

Da må vi lade drømmene om kanaler, som var grønne skove visne hen. Mars bliver en ørken, ubeboet og ubeboelig efter det kendskab vi har til liv.

Den svenske forsker Archenius fortæller os, at kanalerne er spalter i overfladen forårsagede af jordskælv, eller marsskælv, som det vel må kaldes deroppe, og de mørke pletter, som man tidligere har kaldt have, er kun sumpe med vand, som på grund af sit stærke saltindhold kan holde sig flydende trods den stærke kulde, ligesom saltet på sporvognsskinnerne kan hindre sneen i at fryse sammen over dem som is, selv når vinteren er hård hos os.

< Tilbage  Til side 6 >