Lørdag 21/5 2022.

Optagelse af et røntgenfotografi

Titel: Røntgenstråler. Kategori: Naturen 1925. Side 5 af 8 < Tilbage

Røntgenfoto bliver taget på en patient. Figur 2.

I alle moderne installationer er man derfor gået over til følgende princip: Den højspændte strøm, der kræves til drift af røntgenrøret, frembringes ved hjælp af en højspændingstransformator, der omdanner den forhåndenværende lavspændte strøm til en vekselstrøm af den fornødne høje spænding, og derefter ensretter man denne vekselstrøm ved hjælp af forskellige mekaniske ligeretningsapparater - eller, hvad der er det nyeste, man ligeretter vekselstrømmen med de såkaldte ventilrør, hvorved man samtidig opnår en absolut konstant spænding. Denne er meget høj: 250.000 volt med en strømstyrke af 8 milliampere.

Da man, hvis det drejer sig om optagelsen af et røntgenfotografi, kun ønsker at "eksponere" pladen en bestemt kort tid, har man fleste steder indrettet det således, at strømmen automatisk kan afbrydes efter det antal sekunder, man ønsker det.

Højspændingstrådene, der går ud til røntgenrøret, er selvfølgelig isoleret efter de samme principper, der anvendes overalt ved højspændingsledninger.

Røntgenrøret er anbragt i et stativ, der kan drejes og indstilles på alle tænkelige måder.

Da røntgenstrålerne, som det senere skal omtales, ved langvarig og ikke kontrolleret indvirkning kan gøre stor skade på de menneskers helbred, der arbejder med dem, er der i videst mulig udstrækning sørget for at isolere dem til kun at virke på et ganske bestemt felt. Hidtil opnåede man dette ved at anvende en boks med blyforede vægge, hvori lægerne kunne opholde sig under arbejdet. Et vindue ind mod værelset muliggjorde oversigten over, hvad der foregik. Et sådant vindue må laves af blyglas, der er uigennemtrængeligt for røntgenstrålerne. Endvidere har man anvendt særlig imprægnerede beskyttelsesdragter. Sidste fremskridt på dette område er dog, at man har indbygget røret med stativ, og det hele i en slags stor kasse, der er uigennemtrængelig for strålerne og kun har et lille vindue, hvorigennem strålebundtet udsendes. Både patienten, læger og sygeplejersker kan således farefrit færdes i lokalet (Figur 2). Selve røret er et meget fint instrument. det er da også meget kostbart, for tiden koster et godt stort røntgenrør mellem 600 og 800 Kroner.

Det består i hovedsagen af en glaskugle, hvorpå der er smeltet to eller flere rørformede forlængelser. det er for enderne af disse, at platintrådene, der fører ind til elektroderne, er indfattet. den negative pol kaldes som tidligere nævnt katoden og den positive anoden. denne er oftest anbragt lige overfor katoden, er tildannet på en særlig måde og benævnes i reglen antikatoden. Herfra udsendes røntgenstrålerne som er et samlet strålebundt.

< Tilbage  Til side 6 >