Mandag 23/5 2022.

Orkanens hastighed

Titel: Vind og vove. Kategori: Naturen 1924. Side 2 af 12 < Tilbage

Hvad det spørgsmål angår, om der her i Danmark har optrådt vinde, der efter deres styrke må kaldes orkaner, afhænger besvarelsen naturligvis af, hvilken vindstyrke, der sættes som laveste grænse for en orkans hastighed. Denne grænse er ikke skarpt fastsat. I sin meteorologi sætter Scott den laveste grænse til 40 meter i sekundet. Neumayer sætter grænsen til 38 meter. Mohn noget lavere. Da tropiske orkaner kan opnå hastigheder på 60 meter pr. sekund, og da vindens tryk stiger med kvadratet på hastigheden, så at fordoblet hastighed giver fire gange højere tryk, er det klart, at den ødelæggende virkning, der kan forårsages ved de tropiske orkaner, langt overgår de virkninger, der forårsages af vinde med 30-40 meters hastighed i sekundet. Det er sikkert rigtigt ikke at sætte mindstehastigheden for orkanstyrke under 40 meter pr. sekund.

Hvis en sådan vindhastighed muligvis stødvis er nået hos os under en ualmindelig heftig storm, kan denne dog ikke kaldes en orkan, fordi en sådan forudsætter, at den til en orkan svarende vindhastighed har holdt sig nogen tid.

Ukendskab til stormens natur har, særlig i tidligere dage, forårsaget mange forlis, og mange menneskeliv er ofret på ukendskabets alter. Enkelte af de store ulykker, som nogle af disse heftige storme har forårsaget, skal omtales i det følgende.

I september 1591 hærgede en storm øen Terceira (Azoerne vest for Spanien) og ikke færre end 100 spanske skibe strandede på kysten. Stormen rasede i en hel uge, men da vinden synes at have gået hele kompasset 2-3 gange rundt, er rimeligvis flere storme fulgt lige efter hinanden. I 1696 rasede en storm over England, og ca. 200 kystskibe ødelagdes. Den store storm i november 1703 var den frygteligste, man indtil da nogen sinde havde kendt. 13 orlogsskibe strandede på Goodwins banker og 1200 søfolk omkom. Under en orkan i Vestindien i 1780 gik flere britiske skibe i land på St. Lucia, og 40-50 franske transportskibe strandede og tog over 4000 franske soldater med sig i dybet. Selv på landjorden dræbtes tusinder af mennesker. Den britiske admiral Rodney anførte i sin indberetning, at ingen, som ikke var til stede, kan danne sig noget begreb om stormens frygtelige magt.

I 1782 indtraf den næste store storm, da admiral Graves med krigsskibe beskyttede en større flåde af handelsskibe og priser over Nordatlanterhavet til England. Skibene måtte dreje under, men gjorde det over den forkerte bov og kom lige gennem stormens centrum, og da vinden pludselig sprang fra sydøst til nordvest, sank mange orlogsskibe og handelsskibe, idet søen overvældede dem, og henved 3000 sømænd druknede.

< Tilbage  Til side 3 >