Mandag 23/5 2022.

Farveopfattelse - At være farveblind

Titel: Om valget af en livsstilling. Kategori: Psykologi og adfærd 1925. Side 7 af 9 < Tilbage

Skrivemaskine test. I adskillige virksomheder, f.eks. når man skal skrive på maskine, eller når man skal spille visse instrumenter, er det nødvendigt, at man kan bruge fingrene uafhængig af hverandre, hvilket ikke er lige let for alle mennesker. For at undersøge, hvor godt man er i stand til dette, kan man anvende det på figuren afbillede apparat, ved hjælp af hvilket hver fingers bevægelser optegnes. Apparatet anvendes også ved øvelser i at bevæge hver enkelt finger uafhængigt af de andre.

Nu har det vist sig, at der findes en hel del mennesker, hvis synsopfattelse er normal nok, men hvis farveopfattelse er ufuldstændig. De er, hvad man kalder for farveblinde dvs. der er visse farver - som regel rødt og grønt, sjældnere blåt og gult, som de ikke kan skelne fra hinanden. Et sådant farveblindt menneske, for hvem rødt og grønt nærmest ligner det, vi kalder for gråt, vil det være uhyre farligt at anbringe ved lokomotivet eller foran et skibsrat, hvor han skal holde udkig med og rette sig efter de røde og grønne lanterner. Man vil forstå, at jernbanevæsenet og skibsselskaberne er interesseret i for enhver pris at undgå sådanne folk i deres tjeneste.

Det må være let nok, vil man sige, for de farveblinde søger vel ikke sådanne stillinger! Man har imidlertid erfaring for, at de gør det. Mange farveblinde har slet ikke nogen klar forståelse af - eller også opdager de det først i en senere alder - at deres farveopfattelse afviger fra andre menneskers.

Farveblindhed er slet ikke så let at opdage, som man er tilbøjelig til at tro. Man må huske på, at de farveblinde tilegner sig de normales farvebetegnelse, idet de vildleder sig selv og andre. De kalder en postkasse for rød og en græsmark for grøn, fordi de ved, at andre mennesker gør det. Til at begynde med undrer de sig måske lidt over, at man har givet denne farve, der for dem at se nærmest repræsenterer en bestemt nuance af gråt, et særskilt navn. Men de vænner sig til at benævne farverne på samme måde som vi andre, og taler lige som vi, om at en ung pige "rødmer", skønt det for den farveblinde blot ser ud, som om hendes tient antager en mere jordslået farve! Den farveblinde, der blot et par gange har taget fejl af farverne og kaldt et grønt slips for rødt, tager sig, belært af den latter, han uvægerlig bliver genstand for, vel i agt senere hen, og gennem farvernes forskellige lyshed, gennem sin viden om genstandenes sædvanlige farver og gennem lykkeligt gætværk undgår han som regel at blotte sig.

Det er derfor af den største betydning, at man udarbejder bestemte metoder, hvormed man kan fastslå, om folk er farveblinde eller ej. Ved hjælp af de farvetavler, der findes i dette hæfte, kan man undersøge menneskers farveopfattelse. Tavlerne er indrettet så snedigt, at de tal, der ses på dem, er forskellige for den farveblinde og den normale. Ved at læse de "forkerte" tal røber den farveblinde sig som regel straks.

< Tilbage  Til side 8 >