Mandag 23/5 2022.

Fra skolen og til arbejdspladsen

Titel: Om valget af en livsstilling. Kategori: Psykologi og adfærd 1925. Side 5 af 9 < Tilbage

Evne af bedømmelse. Et apparat, hvormed man måler et menneskes evne til at bedømme, om en ting er lodret, vandret eller i en bestemt skrå stilling. På apparatets bærestang er anbragt en bevægelig tynd stang, som man kan stille lodret, vandret eller i en bestemt skrå stilling. Viseren, som ikke kan ses af den, med hvem prøven anstilles, angiver, hvor nøjagtigt stangen er indstillet i den ønskede stilling.

Ja, men har de unge nogen sinde vidst mere, vil man spørge. Nej, det har de ikke - derfor findes der også så mange mennesker, der af tilfældige grunde er blevet anbragt ved et arbejde, som de ikke føler sig tilfredse med. Og dog var det langt lettere for de foregående generationer at finde sig til rette i tilværelsen. Mange steder gik sønnen faderen til hånde hjemme på værkstedet og gled efter skolegangens afslutning på en jævn og naturlig måde over i et arbejde, som han i forvejen havde en del kendskab til.

Københavnerdrengen, der i vore dage, i 14-15 års alderen stilles over for spørgsmålet om den fremtidige livsstilling, er meget dårligt udrustet til at løse dette spørgsmål. I skolen har han aldrig tilegnet sig nogen kundskab om de forskellige fag, hvorimellem valget skal træffes.

Jeg har selv gennem arbejdet på at hjælpe hundredevis af drenge ind på deres rette plads fået erfaring for, hvor ringe deres erhvervskendskab er. Spørger man f.eks. en dreng om, hvilke ting en klejnsmed frembringer, og om hvilke redskaber han arbejder med, får man det mest hjælpeløse svar - og det af en dreng, der har henvendt sig til en for selv at komme i klejnsmedelære!

Mellem skolen og det praktiske liv består der en dyb kløft. Skolen ligger som en ø midt i erhvervslivet adskilt fra det ved afgrunde på alle sider. Drengene - og pigerne med - får den vanskelige opgave at springe fra skolelivet midt ud i de praktiske virksomheder, og springet er meget ofte et spring i blinde!

At ikke alle falder ned på benene, kan de fleste principaler og mestre bevidne, og den, der til daglig er optaget af at anvise de unge deres fremtidige fag, ser måske mest til, hvor mange, der træder fejl.

Ja, men så er ulykken dog ikke værre, vil man svare, end at drengen efter de 3 måneders prøvetid kan skifte og finde sig et nyt fag! Men den, der har kendskab til de unge, der har valgt en beskæftigelse, der ikke ligger for dem, og som tvinges til at begynde på et nyt fag, vil vide, at denne "Prøven sig frem" ikke går sporløst henover vore drenges hoveder. Hos de drenge, som har valgt et forkert fag og derved fået lejlighed til at mærke, hvorledes kammeraterne overgik dem i dygtighed, som har følt, hvad det vil sige ved et håndværk at have for mange tommelfingre og for dårligt et håndelag, således at mester altid fandt, at enten gik arbejdet for langsomt, eller også blev det ikke, som det skulle være, - hos disse drenge vil man som regel altid kunne iagttage, at deres selvtillid har lidt et føleligt knæk, de ejer ikke den tro på deres egne kræfter og ikke det arbejdsmod og den lyst til at gå på, der ellers er karakteristisk for drenge i den alder. Ofte nok kan det volde vanskeligheder at indgive dem så megen tillid til deres egne evner, at de begynder forfra med det gode humør og den arbejdslyst, der er betingelsen for, at et arbejde lykkes. Og dog er det bedste, en dreng, der har taget fejl, kan gøre: med det samme at søge over i et nyt fag! Forbliver han inden for et fag, der ikke ligger for ham, er det som regel ensbetydende med, at han i løbet af nogle år synker ned til at blive en anden, tredie rangs arbejder, og han kommer til at høre til de misfornøjede, utilfredse mennesker, hvorfra Verden allerede rummer nok!

< Tilbage  Til side 6 >