Mandag 23/5 2022.

En tur i salatfadet med strisserne

Titel: Klassesprog og slang. Kategori: Psykologi og adfærd 1925. Side 6 af 8 < Tilbage

Tegning af Storm P. En mærkelig floromvunden mand. (Efter Storm Petersen: 13 øre).

At være i byen for at more sig betegnes med en lægere række af drastige og højst forskellige omskrivninger: at være på viften, være ude at svinge træbenene eller bændlerne, at ryste bukserne, at suse, at slå til Søren, at være på Daudi, sjov, svir osv.

Sker der et eller andet på gaden med opløb, piften i fingre eller lignende, betegnes situationen øjeblikkelig af gadens ungdom med, at der er brand, bulder, knas, spænd, tjæp iden, skæg og ballade, spark i løgsovsen, slag i frikadellen, fut i fejemøjet, hiv og sving, gang i galocherne osv. Bliver lystigheden for stor, kommer strisserne eller lynerne, splitter mængden, napper eventuelt de værste urostiftere, der transporteres bort med salatfadet for senere at ende i hullet eller spjældet.

Er man på en eller anden måde kommet i knibe, er man kommet i fedtefadet, på spanden, der er brok i foretagenet eller lopper i spinaten for en. Situationen kan være i den grad ulden, kilden eller kriminel, at man hænger kronisk på den. Klapper derimod alt som det skal, er den fin, najs (eng. nice) eller endnu stærkere oppernajs (eng. uppernice), for ikke at bruge de aller nyeste Storm-Petersen- udtryk: pingeling, kryptogam og marimba.

Prygl omskrives med tærsk, høvl, kanel, klin, hagl, børst, bær, smør, tæv, at prygle erstattes af klapse, baske, mule, kline, høvle, varme, tæve, give på gummerne, torsken, snuden etc.

Skallesmækkeren stikker ikke længer folk skaller, han pander dem. At give en en balle eller en omgang blød vals er entydigt med at skælde en hæder og ære af fra.

< Tilbage  Til side 7 >