Mandag 23/5 2022.

De lave sociale klassers slang

Titel: Klassesprog og slang. Kategori: Psykologi og adfærd 1925. Side 5 af 8 < Tilbage

Slang på værtshuset. Biologi - Hvad bestiller du her din torsk? - Det kan du vel se, din flynder, jeg sidder og spiser en rødspætte. (Efter Eigil Petersen: Mennesker med tekster af Frejlif Olsen).

Hvad vi hidtil har beskæftiget os med har udelukkende været Argot. Vi vender os nu mod en anden slags særsprog som man almindeligvis betegner med det engelske ord Slang, hvorved man forstår en fra det såkaldt "dannede" sprog i reglen bevidst afvigende udtryksmåde, som særlig ynder at bruge ord og vendinger, der på en eller anden måde udtrykker noget drastigere, for det meste også morsommere og mere rammende en rigsmålets sædvanlige ord. I modsætning til argoten er slang fælleseje for alle samfundslag, selv om der meget vel kan være en del forskel i de forskellige sociale klasser. Ofte er slangudtrykkene opstået i samfundets laveste lag, hvilket netop bevirker, at de ofte kan være så dejligt saftige og usnerpede. I højere og højere grad præges såvel talesproget som skriftsproget af slangen som følge af udjævningen mellem samfundsklasserne.

Vi taler slang når, når vi siger høl for hylede, besvam, som besvimede, damp for dumpede, at bladre for at blade, ta' på krit for på kredit, knalleriet for galleriet, rabaldergrød for rarbabergrød, øjesteblik for øjeblik, melodunte for melodi, leverpomade for leverpostej, beværding beværtning. I alle disse ord har vi bevidste fordrejninger, der let kan komme til at lyde banalt.

Langt friskere, kvikkere og mere naturligt virker det utal af omskrivninger, som slang indeholder. Hvis man f.eks. tager spiritussens terminologi, vil man se, at det gælder her i højeste grad, at kært barn har mange navne. Spiritus i almindelighed omskrivet til sprut, sprit, spirikum. Længere bliver listen, hvis vi tager benævnelserne for brændevin: abevand, saft, olie eller halsolie, gurglevand, snabelvand, kæbesovs, skipperfløde. Rom erstattes elegant af brun eller vestindisk fløde. Af snapsens mange navne anføres en guttapercha, en hivert, et stænk, en dansk, en opstrammer, en hybenkradser, en hjertestyrkning, et glas mavedråber. Tager man sig en snaps, stikker man til Johannes. At drikke kalder man at svampe, pimpe, pægle den, kæve den, svire, snakke med eller lugte til flasken, kvæle abekatten, ikke nøjes med kærnemælk, spille på glastrompet, lade lærken synge osv. En fuld mand er blisset, lakket til, overfrisket, pyntet, han har en hund i rebet, en humle i øret, en bjørn til at trække med. Er hans rus særlig stor, er han edderdrukken, stangdrukken, sprøjte-, pjask-, snyde-, plakat-, kanonfuld, drønende eller lynende trekvart fuld. Selve rusen kaldes en bjørn, streg, pisk, hat, blyhat, blis, fjer, kæfert, er den meget slem, kaldes den en brandert, en brandstorm eller brandkæfert.

< Tilbage  Til side 6 >