Mandag 23/5 2022.

Begrebet autoritet og kredit

Titel: Kan man lære at være vittig ? Kategori: Psykologi og adfærd 1926. Side 8 af 8 < Tilbage

Dobbelt vanskeligt skulle det synes at "give igen" på et spørgsmål, hvor den spørgende netop må tænkes at ville vægre sig ved at give det svar, som spørgsmålet ligefrem hentyder til. En fader, der cyklede bag efter sin søn, ville prøve den spartanske metode og spurgte ham i anledning af hans ikke hårdt nok oppumpede baghjul: "Hvad lighed er der mellem dit baghjul og din hjerne?", og fik omgående det svar: "Der er omløb i dem begge!"

Skønt svaret udvortes set er en Brander, fodi det spiller på et gængs sprogligt udtryk "Omløb i hovedet", kan det dog tjene som overgang til behandlingen af det geniale vid, fordi det har det tilfælles med dette, at det er en stærk følelse, der er den tankebefrugtende drivkraft. Det var her selvhævdelsestrangen, der hjalp drengen til at finde et uventet svar, som hans forstand næppe ville have været i stand til at udspekulere (i hvert fald ikke "på stående fod"), hvis han ikke så personligt havde været part i sagen og følt sig angrebet på sin ære ved spørgsmålet.

"Alle store tanker kommer fra hjertet," siger Vauvenargues, og det gælder vist også alle virkelig vittige tanker. Kun en virkelig dybt følt og smertelig erfaring om den selvgode og nedladende overbærenhed, som kalder sig "tolerance" overfor anderledes menende, kunne bringe Jens Baggesen til at forme den genialt vittige sætning: "Gud fri os for intolerance, tolerance er slem nok."

Det var heller ikke i kraft af spirituel begavelse alene, men ud fra smertelige erfaringer om forudrettelser fra velbestaltede autoriteters side, at en anden dansk forfatter gav den bitre, men rammende defination af begrebet Autoritet: "En autoritet er en person, som ikke behøver at bevise, hvad han siger, men som til gengæld er udrustet med kompetence til at standse alle ikke-autoriserede påstande ved at forlange bevisligheder. Præsteres disse, har han endvidere evne til at være fraværende, så han ikke hører til dem."

På lignende måde samlede en mand, der kendte lånsøgernes frugteløse pilgrimsgang, sin bitre livserfaring i den, om ikke vittige, så dog rammende defination af begrebet Kredit: "Det er en vare, som man kan få nok af, så længe man ikke trænger til den, som det er meget vanskeligt at få, når man behøver den, og som det er umuligt at få, når man ikke kan undvære den."

Tager man Danmarks utvivlsomt mest vittige forfatter, Søren Kirkegaard, vil man let se, at det er med blødende hjerte, han hvæsser sprogets skarpeste pile. Han var selv det, som han siger digteren er: et ulykkeligt menneske, der gemmer dybe kvaler i sit hjerte, men hvis læber er dannet, således, at idet sukket og skriget strømmer ud over dem, lyder de som skøn musik.

Allerede Vauvenargues klagede over, at menneskene sammenblandede karakteregenskaber med begavelse og ofte tilskrev ræsonnementet (begavelsen) resultater, som skyldes følelserne, for det er lidenskaberne, som frugtbargør ånden.

Ønsker man at virke ved vid og åndrighed, satire og ironi, da må man med hele sin sjæl hengive sig til den sag, man med viddets pile vil kæmpe for. Også her gælder altså, hvad jeg skrev i en tidligere artikel om forstand og dumhed: "det er ens følelser, det kommer an på at rense, når man vil forbedre sin tankeevne."

Uden ildhu for det sande og rette vil man ikke med kraft kunne svinge vittighedens svøbe over det usande, det forvredne, forvrøvlede og lave, som fortjener at snærtes.

(Forfatter: Axel Dam)
  < Tilbage