1. Hus-apoteket
2. Forbindinger og lignende
3. Brandsår
4. Salver og andre midler til udvortes brug
5. Mundvand og midler til gurgling
6. Hovedpinepulvere
7. Midler mod mave-tarmlidelser
8. Kronisk forstoppelse
9. Anden medicin
10. Børn og giftig medicin
11. Termometret - en naturlig del af husapoteket
Børn og giftig medicin
Billedet viser, hvorledes tælling af pulsen finder sted. Man må kun bruge én finger, og det må ikke være tommelen. Tællingen sker efter et ur med sekundviser, og man tæller kun 15 sekunder ad gangen. Antal af pulsslag i minutter får man altså ved at multiplicere med fire. Der er normalt ca. 72 pulsslag i minuttet, og de skal følge på hinanden med regelmæssige mellemrum. Når der er feber til stede bliver pulsen meget hurtigere eller uregelmæssig.
Efter de positive forslag til, hvad man skal købe til husapoteket, er der dog forskellige ting man ikke bør gøre mht. medicin, som nok kunne fortjene omtale.
Hvis der er børn i huset, bør al medicin opbevares i et aflåst skab. Selv de uskyldigste midler kan skade, når de indtages i for store mængder, som børn har for skik at gøre, når de får fat i en interessant udseende flaske. Mange moderne piller med sukker- og chokoladeovertræk er særlig farlige i denne henseende, idet de opfattes som bolsjer eller chokoladepastiller. De fristende, chokoladebeklædte "Ormekager", der indeholder den giftige Santonin, har forvoldet mange ulykker.
Giftig medicin, der er ordineret af lægen, bør aldrig opbevares side om side med husapotekets mere uskyldige bestandele, da man ellers let i sin iver kommer til at gribe den forkerte flaske.
Af piller og miksturer skal man aldrig have for store mængder, idet disse lægemidler i reglen lider ved henstand. Miksturerne fordærves, og pillerne bliver så stenhårde, at de ganske uskadte passerer gennem tarmkanalen, hvorefter man med lige så stor virkning kunne give hagl.
Rester og slatter af gammel, af lægen forordnet medicin, skal man helst bortkaste, når sygdommen er overstået, for ikke at fristes til at benytte dem under omstændigheder, der synes lignende, men måske slet ikke er det. Det er også en uskik at kvaksalvere ved at udlåne recepter og medicin, der har hjulpet en selv, når man ikke har nogen som helst sikkerhed for, at næstens sygdom og tilstand er den samme som ens egen.
< Tilbage Til side 11 >