Lørdag 21/5 2022.

Poltergeist Rentehysteri og "railway spine"

Titel: Hysteri. Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 6 af 6 < Tilbage

patient hos den franske læge Charcot. Den franske nervelæge Charcot holder forelæsning over en hysterisk patient på hospitalet Salpetrière i Paris.

Det moderne syn på hysterien, der søger at isolere patienten fra sin menighed af opskræmte slægtninge og venner og bestræber sig ikke at vise for stor interesse for sygdommen, har bevirket, at denne sygdoms symptomer sjældent er så dramatiske som i gamle dage. Når ingen bærer ved til den hysteriske fantasis bål, sygner det hen og giver sig kun til kende ved forholdsvis matte fænomener. Hist og her kan dog overtro og spiritisme opflamme et hysterisk pigebarn til at agere "Poltergeist", som slår ruderne ud og får møblerne til at flyve igennem luften, men når det ikke fører til en hekseproces, taber disse manifestationer sig ret hurtigt.

På et enkelt punkt har den moderne udvikling dog blæst liv til hysterien ved at alliere den med pengebegærligheden. Amerikanske nervelæger iagttog efter jernbaneulykker talrige tilfælde af, hvad de kaldte "railway spine", en lammelse, der ikke lignede nogen organisk beskadigelse af nervesystemet. Med udviklingen af forsikringsvæsenet bredte denne lidelse sig med rivende hast over alt i verden under udfoldelsen af en broget mangfoldighed af smerter, følelsesløsheder og lammelser. Udredningen af årsagsforholdene vanskeliggjordes yderligere ved, at der oftes fandtes en eller anden lille virkelig læsion, der dannede kernen, omkring hvilken sygdomsbilledet udviklede sig. Når ulykkesforsikringen var baseret på en årlig understøttelse, viste det sig, at sygdommen var aldeles uhelbredelig. der fandtes kun eet middel til atter at gøre disse tilskadekomne med "Rentehysteri" arbejdsdygtige igen: en kapitalforsikring med een enkelt udbetaling een gang for alle. Dette var både til samfundets og det syge individs fordel, fordi det bevarede disse menneskers arbejdskraft for deres familie og for staten. For lægerne var disse patienter en plage, da de i enhver undersøgende læge så en spion og en naturlig fjende, som det gjaldt at bekæmpe. Det kan imidlertid ikke fremhæves nok, at lægerne ikke var berettigede til at se på disse mennesker med fjendtlige øjne, fordi de virkelig var syge, omend sjæleligt og ikke legemligt. En yderligere udbredelse har rentehysterien fået her i landet ved indførelsen af invaliderenten, der har alle betingelser for at fremlokke skjulte hysteriske anlæg hos patienter af enhver art. Dette hører imidlertidig til de ulemper, som enhver god og smuk tanke kan have, og det eneste middel til at bøde herpå er den hurtigste og mest endelige afgørelse af alle invaliditetsspørgsmål enten i den ene eller den anden retning. Når spørgsmålet er afgjort, er disse patienter tilgængelige for behandling, men indtil da er en kur i reglen spild af tid, kraft og penge og tjener kun til at fiksere den syges forestilliger.

(Forfatter oplyst som: M.D.)
  < Tilbage