Lørdag 21/5 2022.

Patientens simulation

Titel: Hysteri. Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 5 af 6 < Tilbage

patient hos den franske læge Charcot. Til venstre: Krampagtig forvridning af foden hos en hysterisk kvinde, der har haft et mindre uheld og mener sig berettiget til skadseserstatning.

Til højre: Hysterisk gangforstyrelse. Patienten har "glemt" evnen til at gå. En "mirakelkur" ville kunne helbrede hende på et sekund. Charcot formåede ikke at bevirke et sådant mirakel.

Opfattelsen af hysterikeren som simulant findes som omtalt i vide kredse selv inden for lægestanden, og nægtes kan det ikke, at mange hysterikere drives til bevidst simulation for at overbevise den forstokkede doktor om deres sygdoms alvorlige karakter. Den blotte forsikring om sygdommens indbildte karater vil aldrig overbevise nogen hysteriker, hvorimod heldet følger den læge, der med en passende blanding af ligegyldighed og medfølelse tør sige "Når De gør sådan og sådan, bliver De rask i løbet af så og så lang tid." Hån og brutal afvisning gør kun skade og bør aldrig anvendes. En anden fremgangsmåde, der kan gøre stor skade, er en for omhyggelig udfritten af patienten, især når spørgsmålene stilles i suggestiv form. Hvad der i den retning præsteres af de såkaldte psykoanalytikere er utroligt. Gennem en omhyggelig udspørgen om drømme, barndomsminder og fornemmelser kan de udlede de mærkeligste slutninger - i reglen om patientens seksualliv. Den øjeblikkelige lettelse, som den hysteriske patient måske føler ved at blive underrettet om, at alle tilfældene skyldes en undertrykt unaturlig kærlighed til hans egen moder ("Ødipuskomplekset") afløses i reglen hurtigt af nye symptomer, der nu forklares på en lignende genial måde.

Mere materielle behandlingsmidler fører hyppigt lettere til målet uden at stimulere den i forvejen kraftige hysteriske fantasi. Fremgangsmåden behøver dog ikke at være så robust som den, der for en lang årrække praktiseredes af en ret original københavnsk overlæge. Han lod nemlig lamme hysterikere stille op med ryggen til sig og tog så tilløb, hvorefter han med udråbet: "Så, nu er De kureret!" gav dem et spark bagi. Traditionen beretter, at denne kur næsten aldrig slog fejl og undertiden bevirkede, at patienten brat og på egne ben forlod hospitalet medtagende dettes tøj. En sådan kur ville næppe lykkes i vore dage, men snarere medføre et nervøst sammenbrud hos patienten, stor skandale i pressen og et erstatningssøgsmål. En ganske morsom behandling, der i sin tid vakte stor begejstring, var den såkaldte Metallo-terapi, en ufejlbarlig kur mod hysteriske følelsesløsheder. Det gjaldt om at bevikle det følelsesløse sted med et lag metalblik og udfinde, hvilket metal der virkede. Nogle gav sig for almindeligt jernblik, andre for zink og nogle - de fineste - kun for sølv og guld. Da denne behandling stod i sin glans, lignede hysterikerne riddere i panser og plade og gik med liv og lyst op i deres ogave, særligt efter at lægerne var begyndt at eksperimentere og havde fundet, at de anvendte metalstykker kunne overføre følelsesløsheden til et andet sted på legemet. Da denne bahandling havde grasseret nogen tid, gik det den som de andre, hysterikerne blev kede af den og reagerede ikke, hvorefter lægerne forlod den.

< Tilbage  Til side 6 >