Lørdag 21/5 2022.

Jern og arsenik mod blodmangel

Titel: Bade og badesteder. Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 5 af 8 < Tilbage

Vankuranstalt. Man ser et typisk interiør fra en vandkuranstalt. Til venstre to dampskabe og et elektrisk lysbad. I baggrunden ligger to patienter i varm pakning, og i forgrunden står massagebænken parat til at modtage det gigtplagede offer.
  Et dampskab. "Dampskab" i hvilket hele kroppen med undtagelse af hovedet anbringes i et rum med hed vanddamp. Apparatet er vist i åben tilstand. Til venstre ses udskæringen til patientens hoved.

Bittervandene, som det ungarnske Hunyadi Janosvand, har fået navn efter den ubehagelige smag, der skyldes dens indhold af bittersalt (svovlsurt magnium). Disse vande er simpelthen afføringsmidler, der i øjeblikket kan hæve en forstoppelse, men ikke kan kurere den, medmindre kosten samtidig forandres. Den stadige brug af bittervand er mindst lige så skadelig og unaturlig som brugen af afførende piller og udtræk.

Jern og arsenik er de vigtigste lægemidler mod blodmangel. I Pyrmont i Frankrig, St. Moritz i Schweiz samt herhjemme ved Silkeborg findes der jernholdige kilder, hvis vand har en ret ubehagelig smag. Jernmængden i disse vande er kun ringe, og mange brønde i Nord-Sjælland har det samme indhold, uden dog derfor at blive slået op til internationale kursteder. Undertiden bruges disse jernvande til badning, de såkaldte 'Stålbade'. Denne anvendelse beror vistnok på ret naive forestillinger om jernets næsten magisk styrkende egenskaber. Det lader sig jo høre for nervøse mennesker, at de skal have stålbade - et så stærkt middel må da kunne hærde nerverne.

Jernindholdet i jernvande er i reglen så lavt, at man for at få den almindelige dosis på ½ gram jern i tabletform måtte drikke 2 liter ildesmagende vand og gentage dette tre gange dagligt.

I Syd-Tyrol findes der arsenikholdige kilder i Livico. Heller ikke disse kilders indhold af virksomme stoffer er stor nok til at give dem fordele frem for kunstige arsenikmiksturer.

Svovlbade, der indeholder svovlbrinte og salte af denne syre, findes bla. i Aachen og Aix les bains. De angives at kurere hudsygdomme og gigt og anvendes også til drikkekure trods den højst ubehagelige smag og lugt, der minder om rådne æg. Nogen kendt virkning har svovlbadene imidlertid ikke, og deres ry befæstes vistnok mest ved andre behandlingsmidler, som badelægerne samtidigt driver. Kalk- og magniumkilders vand bruges hovedsageligt til drikkekure og roses af interesserede for deres virkninger på gigt, nyregrus og blærelidelser. Det er vanskeligt at tænke sig, at disse små mængder mineralier skulle have nogen væsentlig virkning.

< Tilbage  Til side 6 >