Lørdag 26/9 2020.

Troen på de gamle indviklede lægemidler

Titel: Medicin og kirurgi. Kategori: Sundhed og sygdomme 1924. Side 2 af 6 < Tilbage

Billede fra et sygehus. Interiør fra et fransk hospital i det 16. århundrede. Bemærk at flere af patienterne deler seng.

"Hvad er kirurgien andet end den fuldendte medicin, der også forstår at operere?" udråbte en stor kirurg for knapt tyve år siden. Kirurgiens fremskridt fortonede sig for den tid som et sejrsløb uden ende, og største parten af den bedste og mest interesserede ungdom i lægevidenskaben valgte sig det speciale, der synes at have hele fremtiden for sig. Selve kirurgiens mere dramatiske karakter og resultaternes håndgribelighed måtte også virke tillokkende både for læger op patienter. Den, der er helbredet ved et lægemiddel eller en diæt, kan altid have en tvivl i sin sjæl, om han nu ikke var kommet sig alligevel, men en svulst, en sten eller en skål med materie, der præsenteres efter en vellykket operation, må overbevise den mest vantro Thomas om, hvorledes og af hvem, han er blevet helbredet. Samtidig hermed var medicinen imidlertid kommet i en periode, der for en utålmodig iagttager så ud som det rene dødvande.

Troen på de gamle indviklede lægemidler var rokket, og der var endnu kun spor af noget nyt, der kunne tage plads. Mens kirurgien hver dag gjorde erobringer på nye felter, var medicinen beskæfdiget med at rense sig for gammel overtro og slendrian og med at uddybe kendskab til sygdommens væsen og egenskaber. Resultatet heraf var en ikke helt ringe "Nihilisme" i behandlingen, således at lægens rolle mere blev en intelligent iagttagers. Han satte sin lid til naturens helbredende kraft og bestræbte sig på ikke at skade ved den behandling, som han af hensyn til patientens ængstelse måtte indlede.

For dem, der ikke var så under overfladen, måtte udfaldet synes givet: Kirurgien ville efterhånden lære at helbrede, alt hvad der kunne helbredes, og medicinen kunne trøste og muligvis lindre de uhelbredeligste lidelser.

Heldigvis er det ikke gået således. Medicinen er efter en udrensningsproces atter kommet ind i en opgangsperiode, der gør den til et med kirurgien ligestillet speciale. Samtidig er kirurgien ingenlunde gået tilbage og har heller ikke tabt terræn, men dens udviklingstempo er gradvis blevet sat ned, idet man snart kan sige, at den med nutidens teknik er nået til at yde næsten alt hvad den kan yde.

< Tilbage  Til side 3 >