Søndag 22/5 2022.

Degeneration - Psykopati

Titel: Almindelige sindssygdomme. Kategori: Sundhed og sygdomme 1925. Side 12 af 13 < Tilbage

Til sidst træffer vi endnu en patient med samme sygdom. Det er "Hjulmanden", en lille skikkelig mand, som længe var på den urolige afdeling, fordi det var det eneste sted, hvor man rigtigt kunne passe på ham. Han havde nemlig en forbavsende evne til bogstaveligtalt talt med neglene alene at bore sig ud igennem en væg. Men nu har han med tiden fået mindre tilbøjelighed til flugtforsøg og føler sig så vidt hjemme her, at man tør lade ham deltage i havearbejdet. Da han ser os, sætter han sin trillebør fra sig og hilser på lægen: "Godav dovtor!" siger han og snyder næsen i fingrene, før han rækker hånden frem. Så fortsætter han: "Det æ dæjl' vejr i dav a' se på, det er alt forformeget." "Hjulmanden" kan ikke sige stavelsen "for" mindre end to gange ad gangen, og han siger "forformeget" til hveranden sætning. Dette beror formodentlig på en fejl i hans syge hjernes talecentrum. Desuden plejer han - som det hyppig er tilfældet med disse patienter - kun at omtale sig selv som "han": "Åhja dovtor - vi var tretten søskende. Det var forformeget, men de ku' ikke gøre forfor det. Og han var den yngste. Det var een forformeget." Og det kan der være noget i. Så peger han på en ung sygeplejerske, der går forbi: "Åhja, det er en pæn frøken der hun er en go' dame. Hun er forforresten to forældreløse kvinder fra oldtiden." Og han stikker på ny hånden frem: "Farvel dovtor. De er to go'e mænd. De sku' vel ikke ha' en skrå forformeget?"

På dette sted kan det måske være passende at standse vor vandring. Sindssygdommene er et så omfattende og mangesidet emne, at der kan skrives, og er skrevet, hele biblioteker derom. Patienterne på et sådant hospital er så forskelligartede, men vi må nøjes med denne præsentation. - Endnu et par former skal dog nævnes.

Der er således den psykopatiske (dvs. den sygeligt sjælelige) Degeneration, som er meget udbredt også uden for sindssygehospitalet og som vi især møder i fængslerne og straffeanstalterne. Den beror væsentlig på en nedarvning af sjælelige, ofte moralske mangler, og dens ytringsformer er utallige. Den omfatter den "moralske (eller man skulle vel egentlig sige: umoralske) uhelbredelighed", som almindeligt betegnes "moral insanity" og som overmåde ofte før eller senere bringer sin indehaver i konflikt med straffeloven.

En anden gruppe af psykisk-degenerative sindssygdomme udgør de, som vi alle kender under navnene Hysteri og Epilepsi. Begge disse lidelser er mangfoldige i deres ytringer og sygdomsbilleder. Hysterien er så udbredt - og så interessant - at den kræver en hel artikel for sig, men også epilepsi kunne der med rette ofres et helt kapitel på. Epilepsien er i almindeligt omdømme uløseligt knyttet til de pludselige bevidstløsheds- og krampetilfælde, som er nogle af dens hyppigste ytringer. Oftest bliver det herved, men lidelsen kan også tage en anden og videre udvikling, som fører patienten til sindssygehospitalet. Dette gælder dog kun en ringere procent af epileptikerne. Særlig interessant er epilepsien, fordi vi i visse - af danske læger særlig opklarede - stofskifteforstyrrelser har i hvert fald begyndelsen til en forklaring af sygdommens årsager.

< Tilbage  Til side 13 >