Melankoli

Titel: Almindelige sindssygdomme. Kategori: Sundhed og sygdomme 1925. Side 3 af 13 < Tilbage

Patient med sløvhed. En sindssyg patient, tilsyneladende ganske hensunket i spekulationer, men i virkeligheden i sløvhed. - Gammelt fransk stik (af Ambroise Tardieu) fra ca. 1838.

Begge de omtalte kvinder lider af sindssygdommen Melankoli. Hos den første brød sygdommen ud i tilslutning til en ubetydelig hændelse, idet der nemlig blev stjålet 100 kr. fra hende. Skønt hun ikke er meget velhavende, skulle det dog ikke synes en årsag, der står i noget som helst rimeligt forhold til sin virkning. Tabet af de 100 kr. var imidlertid heller ikke grunden til hendes sygdom, men kun en tilfældig lejlighedsårsag. Hendes sjæleliv var allerede undergravet, og tyveriet var kun en dråbe, som fik bægeret til at flyde over. Hun er nu meget syg. Spørger man hende om, hvor hun er, og hvad dato eller måned vi nu har, så ved hun det ikke, og dog er hendes tilstand ikke på forhånd håbløs. Det er muligt, at hun kan udskrives som helbredt om et års tid, dog vil hun altid være udsat for tilbagefald. Melankolien er en lidelse, der let kan komme igen, hvis patienten ikke kommer til at leve under gode forhold. I sin udvikling er denne sygdom ofte snigende. Hos et fra barn tungsindet individ kan den ofte ganske jævnt og stille udvikle sig, indtil patienten en dag bryder fuldstændigt sammen og besættes af den førnævnte viljehemning, af en ubeskrivelig håbløshed og en usigelig ringhedsfølelse. Hun anser sig for at være ringere end alle andre, hun er f.eks. uren, mener måske at have begået et eller andet forfærdeligt - altsammen vildt overdrevne eller ganske grundløse forestillinger.

Ingen fornuftgrunde kan befri patienten for disse vrangforestillinger, der også meget hyppigt for den syge selv bekræftes ved hallucinationer, dvs. f.eks. syns- eller lydindtryk, som kun eksisterer i egen indbildning. Meget almindeligt er det, at patienterne "hører stemmer". Dette er i høj grad tilfældet med den sidste patient, der "hører" sin datters skrig. Sådanne hallucinationer kan undertiden gøre patienten farlig for sine omgivelser: Mange massemord er forårsaget ved, at en melankolikers "stemmer" har befalet ham at dræbe hele sin familie for at befri dem fra livets lidelser eller måske for følgerne af en forbrydelse, som stemmerne siger, at han har begået, men som i virkeligheden aldrig har fundet sted.

Man ser også undertiden sådanne patienter mishandle sig selv. Siger "stemmen" til dem f.eks. skriftens ord, at om din hånd forarger dig, da hug den af! - så kan det risikeres, at melankolikeren tager en økse og hugger til. Ofte begår de selvmordsforsøg eller plager sig selv systematisk. Man ser ofte, at melankolikere smider madrasser ud af sengen, fordi de ikke anser sig selv for at være gode nok til at ligge så blødt. Det er - måske af samme grund - meget almindeligt, at melankolikere lider af spisevægring, således at de sulter sig ihjel, hvis man ikke med magt tvinger maden i dem. Dette stemmer godt med disse patienters ofte så stillestående væsen. Men de kan også optræde ganske modsat, som vi så det hos den sidste patient, hvis melankoli og dermed følgende vrangforestillinger nu er så gamle, at sygdommen er ved at gå over i forrykthed, en lidelse, som vi senere skal se mere typiske eksempler på.

< Tilbage Til side 4 >