Storhedsvanvid

Titel: Almindelige sindssygdomme. Kategori: Sundhed og sygdomme 1925. Side 6 af 13 < Tilbage

Vi skal nu se på et par patienter, som lider af Forrykthed, Paranoia. Det er en sygdom, som omfatter adskillige former, der først og fremmest er karakteristiske ved hallucinationer og systematiserede vrangforestillinger. Disse vrangforestillingers indhold er afgørende for, om vi f.eks. vil kalde forryktheden for Storhedsvanvid eller Forfølgelsesvanvid. Nu står vi over for en sådan mand, som ligger nøgen på et tæppe i sin seng. Skjorten har han flået af sig og madrasserne er for længst kylet hen ad gulvet. Han hader hospitalets overlæge og rækker daglig næse ad ham, blot fordi han er overlæge og derfor repræsenterer stedets højeste myndighed. Han regner overlægen for at være skyld i sin indespærring her, og opfordrer altid de andre patienter til at gøre oprør imod ham og har selv flere gange forøvet alvorlige overfald på ham. Men mod de andre læger er han altid meget venlig. Han anser dem for at være alt for betydningsløse til, at de er umagen værd at være vred på dem. Denne patient er ganske blottet for erkendelsen af, at han er syg, og at han er ophidset over at være indespærret, er kun rimeligt, da han nemlig anser sig for at være Kristus selv. Hans ansigt er magert, fordi han i flere dage har nægtet at tage føde til sig. Dette og hans andre urimeligheder er protesten imod indespærringen. Han tager venligt imod os, med et nedladende og samtidig underligt fjernt smil. Så slår han ud med hånden og siger: "Jeg kan godt forstå, at De kommer her og besøger mig. Det er, fordi jeg er den jeg er."

Da vi går videre, fortæller lægen os, at hver juleaften, når juletræet er tændt på afdelingen, er denne patient jublende glad og stolt. Så sidder han der i sengen og fortæller, at "det er til ære for mig, for det er min fødselsdag i dag, og i aften bliver jeg fejret over hele verden!"

Denne patient lider jo i udpræget grad af storhedsvanvid. Aldrig nogen sinde forlader den forestilling ham, at han er Guds søn. Om dette drejer alle de skrivelser sig da også, som han leverer til lægerne på stuegangen. Her er et lille uddrag af et af disse breve:

"Herr. Kong Kristian København." (Er gengivet ordret)
"Dette papir kom nu ved klokken 12 tiden og de ser jeg med det samme der er mening i, .... nu fik jeg middagsmad tilpas for sult men de var jo ingen fin rat for en verdensdommer og jeg har for tiden ikke eller elsket middagsmad uden fisk .... og det er den høje tid og betale skat andre det af den alder jeg har kan nok give mere end tre Kroner på 14 år jeg sagde til en kone .... nogle dage før di tog mig til fange at de kunne vente til Mikkelsdag er forbi så kan jeg betale min skat og det var skomager Jørgensens frue og sagde, at jeg give dem de 2 huse de har og bødker Hans Nielsen var også heldig en dag han gav mig en sodavand og en bajre på Guds bud at jeg vandrede i de havde jeg ikke haft anelse om, de fleste mennesker kunne ikke tro at de var en verdensdommer de så jo ud som jer er en megen syg fra spiritussen side men de kan tro nej de spiritus jeg var ikke for megen med de er Guds største ånd der bor i mig sagde jeg til Laurits jeg skulle bort med Guds hjelp og have en stor masse penge .... men mit fangenskab har været temmelig længe og al mit bevis er stor .... Den dejlige købmand .... Gud være god ved ham med familie .... han gav med det gode en bajre på guds regning ...." osv.

Storhedsvanvid og forfølgelsesforestillinger veksler ofte hos sådanne patienter. De mener sig forfulgte, fordi de er store, og store, fordi de er forfulgte.

< Tilbage Til side 7 >