Lørdag 21/5 2022.

Diæter og spisevaner

Titel: Hvordan holder man sig slank? Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 3 af 7 < Tilbage
Kalorier. pr. 100 gram.
Bouillon
Grøntsager, kogt
Frisk frugt
Kartofler, kogt
Mager fisk
Magert kød
Oksesteg, mager
Flæskesteg
Æg
Skummet mælk
Sødmælk
Mager ost
Fed ost
Mel og gryn
Vandgrød
Rugbrød
Hvedebrød
Tvebak
Sukker
Chokolade
Butterdej
Nøddekerne
Fedt flæsk
Smør, margarine
Gåsefedt, olivenolie
8
15-60
50
100
80-90
200
225
300
135
40
70
275
400
350
60
250
270
400
400
500
620
680
800
800
900

Diæten vil dog altid spille en stor rolle, og i de fleste tilfælde vil den være det væsentlige. Den må indrettes således, at den er tilstrækkelig til legemets forbrug, men ikke en overernæring. Da vanen her som på så mange andre punkter er menneskets anden natur, gælder det om at opdrage sig selv til de rette spisevaner. I den henseende er det ikke altid tilstrækkeligt, at man ikke tiltager i vægt. Som omtalt er der nogle mennesker, som kan spise mere end nødvendigt uden at blive fede. Men dels kan overernæringen også i sådanne tilfælde direkte medføre sygdomme i organerne, dels kan der komme en tid hvor reguleringsapparaterne svigter på grund af overanstrengelse, og hvor den tilvante overernæring da giver anledning til udvikling af en stærk og vanskelig påvirkelig fedme. Den stærke overernæring, som tidligere brugtes ved tuberkulose, har ikke sjældent efter tuberkulosens helbredelse haft denne følge. Og det samme gælder børn, som af ængstelige og alt for omhyggelige mødre bliver lokket og tvunget til en alt for kraftig ernæring. Adskillige mennesker, som hele livet igennem besværes af tilbøjelighed til fedme, har fået denne svaghed i stofskiftet ved overernæring i barnealderen.

Til de rette spisevaner hører altså først og fremmest, at man ikke spiser mere end nødvendigt, ikke større portioner, ikke flere måltider end tilstrækkeligt til at tilfredsstille legemets virkelige krav. Man må komme bort fra den almindelig udbredte overtro, at man får flere kræfter, større arbejdsevne, jo mere man spiser. At underernæring er svækkende, både for de legemlige og for de åndelige kræfter, rigtigt og almindelig forstået. Men det samme gælder overernæring, for til at fordøje, opsuge og atter udskille de overflødige fødemængder kræves et arbejde af mange af legemets organer, som i det lange løb svækker disse og hele legemet. Man regner det med rette for et tegn på sundhed at have en god appetit. Men forholdet er ikke det, at folk bliver sunde, fordi de spiser godt, men de har en god appetit og spiser godt, fordi de er sunde.

Det er imidlertid heller ikke ligegyldigt, hvad man spiser. I tabellen til højre vil man finde eksempler på forskellige fødemidlers næringsværdi, angivet i "kalorier" (varmeenheder) pr. 100 gram.

Man forstår da let, at det gør en stor forskel, af hvilke fødemidler, man sammensætter sin kost. De som altid foretrækker de fede stykker af stegen, som holder af tykt smør, fed sauce, flæsk, kager, chokolade o.lign. bliver lettere fede, selv om de ikke spiser særlig store portioner. Også de alkoholiske drikke, som regnes til de egentlige fødemidler, indeholder forholdsvis mange varmeenheder. 1. glas portvin svarer i værdi til 2-3 kartofler, 1 pilsner til 2 æg, ½ flaske rødvin til 3 stkykker rugbrød med smør. Og da disse drikke jævnlig nydes i forholdsvis store mængder, er det forståeligt at øl- og vindrikkere ofte er svulmende og fede.

< Tilbage  Til side 4 >