Lørdag 21/5 2022.

Spisevaner og portioner

Titel: Hvordan holder man sig slank? Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 5 af 7 < Tilbage

Fedtlaget hos mænd og kvinder. Fedstlaget under huden hos manden (sort) og hos kvinden (hvidt).

Måltiderne bør til daglig være så regelmæssige og præcise som muligt, derved bliver det lettere at beherske sin appetit og sine spisevaner. Hvor mange måltider man skal indtage om dagen, vil meget afhænge af individuelle tilbøjeligheder og naturligvis også af arbejdet. For de fleste vil 3-4 måltider være det naturligste, hvoraf dog kun de to bør være større måltider. Flere end 4 måltider er i reglen ikke heldigt, mindre end 3 heller ikke, da man så let bliver alt for sulten til de enkelte måltider og spiser for hurtigt og også ofte for meget.

En meget stor lettelse i gennemførelsen af en diæt, som er inden for passende grænser, vil det være, når man kan få maden anrettet portionsvis. Sidder man ved et veldækket bord, hvor man har lejlighed til at vælge mellem forskellige retter, er det svært at modstå fristelsen til at tage noget af hvert, og særlig af det, der tiltaler ens smag, ligesom man også har vanskeligt ved at holde regnskabmed, hvor meget man har spist. Hvis man derimod ved begyndelsen af måltidet får anrettet den portion man vil spise, er det for de fleste langt lettere at nøjes med det forud bestemte kvantum. Dette kan særlig let gennemføres ved frokost og aftenmåltid, især når frokosten består af smørrebrød, som medbringes på arbejdsstedet.

En praktisk foranstaltning er det at lade sig veje nogenlunde regelmæssig, feks. en gang om ugen eller hver 14. dag, helst nøgen eller i alt fald med omtrent det samme tøj. Vægten svinger hos de fleste mennesker lidt op og ned - med ½-1 kg. - Sådanne vægtsvingninger behøver man derfor ikke at tage hensyn til. Men hvis der ved flere vejninger stadig viser sig opgang i vægten, bør man være opmærksom og undersøge, på hvilket punkt i diæten man bedst kan undvære noget, feks. et stykke smørrebrød mindre til frokost, lidt mindre portioner til middag. Hvis man taber i vægt, er det et tegn på, at man har lov til at være lidt mindre tilbageholdende med kosten.

Hovedprincippet ved diæten er altså - foruden at man spiser større portioner end nødvendigt til at tilfredsstille den virkelige sult - at fødeemnerne og tilberedningen ikke er for righoldig. Kosten bør derfor hovedsagelig bestå af grøntsager, kartofler, urter, magert kød eller fisk, frugt, noget brød, ikke for meget smør, fløde, sukker.

Hvis vægten allerede er kommet for højt op og man ønsker at formindske denne, må diæten indrettes således, at den indeholder noget mindre næringsstof end nødvendigt til det forbrug legemet kræver, den må altså være en underernæring. For at opnå dette, er det nødvendigt, at de ovenfor anførte regler og anvisninger gennemføres mere strengt og konsekvent. Som eksempel på, hvorledes kosten under disse omstændigheder kan indrettes, skal anføres et "Diætskema" (se næste side) for en middelstor mand, med væsenlig stillesiddende arbejde, som tager sin frokost med på kontoret eller værkstedet og spiser de øvrige måltider i hjemmet.

< Tilbage  Til side 6 >