Lørdag 21/5 2022.

Sygdom eller svaghed i stofskiftet

Titel: Hvordan holder man sig slank? Kategori: Sundhed og sygdomme 1926. Side 6 af 7 < Tilbage
Diætplan
Morgen:
1 kop te eller kaffe med 1-2 stk. sukker.
1 æg.
1 stk. (½ skive) rugbrød med tyndt smør.
1 krydder eller rundstykke med tyndt smør.
Frokost:
5 stk. smørrebrød med tyndt smør og magert pålæg.
1 æble, banan eller anden frugt.
1 sodavand eller en ½ skattefri øl.
Middag:
1 portion mager formad.
1 portion fisk eller magert kød, med kogte kartofler, kogt eller let stuvet gemyse. Ingen eller mager sauce.
Aften:
1 kop te med 1-2 stk. sukker.
2 stk brød med tyndt smør. Lidt frugt.

For større personer, og ved strengere legemligt arbejde må portionerne naturligvis forhøjes tilsvarende, for mindre personer og kvinder formindskes noget. Når man virkelig sparer på smørret og ikke tager for store portioner, vil denne kost for mennesker med normalt stofskifte betyde en underernæring som vil bringe vægten til at gå ned med ca. ½ kg. om ugen. Mere bør man heller ikke tilstræbe, når man vil gennemføre en sådan afmagringskur, samtidig med at man passer sit daglige arbejde. Ofte vil man endda stå sig ved at nøjes med ¼ kg. om ugen, og så gennemføre kuren i længere tid.

I det hele må der stærkt advares mod forcerede og urationelle afmagringskure. Ligesom fedmen i reglen er opstået ganske gradvis i løbet af flere år, således bør også vægtnedgangen gå ganske langsomt. Organismen må have tid til at lempe sig efter de nye forhold, ellers kan den let lide skade, som måske ikke igen kan oprettes. Nedsunken mavesæk, løse nyrer, slap og rynket ansigshud, tab af kræfter og humør, er de følger, en for hurtig afmagringskur kan medføre. Og navnlig vil nervesystemet kunne tage skade, hvilket feks. ikke sjældent er tilfældet hos unge kvinder, som for at følge et modelune på en tåbelig og skadelig måde sulter sig selv. Helt naturlige og sunde unge piger vil vel næppe finde på at gøre dette og er heller ikke i stand til at gennemføre en sådan sultekur ret længe. Der skal et vist hysterisk anlæg til at kunne undertrykke den naturlige sultfølelse og til at ville ødelægge sit helbred for en fiks ide. Men man har set unge kvinder, som ellers ikke fejlede noget, ved fortsat spisevægring afmagres, til de lignede mennesker i hungersnødens sidste stadium.

Som tidligere omtalt er der nogle mennesker, som har en sygdom eller svaghed i stofskiftet, idet deres forbrug er så ringe, at de bliver fede, selv om deres kost er meget sparsom. Når denne stofskiftesygdom beror på en mangelfuld funktion af skjoldbruskkirtlen, kan man ofte med et godt resultat give patienten uddrag af denne kirtel (thyreoidin) som medicin og derved opnå et vægttab. Denne behandling bør dog anvendes med stor forsigtighed. Hvis fedmen nemlig beror på andre årsager, så at kirtlen i virkeligheden frembringer tilstrækkeligt thyreoidin til stofskiftet, vil en yderligere tilførsel af dette stof kunne forårsage sygelige tilstande, som ligner den sygdom, der kaldes "Basedow", nervøsitet, hjertebanken, rysten, søvnløshed, og det samme er tilfældet, hvis der gives for store doser thyreoidin i tilfælde af sygelig fedme. Thyreoidin bør derfor aldrig bruges uden efter en læges råd og under hans kontrol, ligesom man på de bestemteste må advare mod de mange lægemidler, der anbefales mod fedme. Enten er de det rene humbug og ganske uvirksomme, eller også indeholder de thyreoidin eller lignende stoffer og kan da være farlige at bruge.

< Tilbage  Til side 7 >