Fredag 27/2 2020.

Omplantning af fedtvæv

Titel: Fra kirurgens værksted. Kategori: Sundhed og sygdomme 1924. Side 4 af 8 < Tilbage

Foto af en såret patient. Billedet er taget 48 timer efter at patienten blev såret. De næste billeder viser, hvorledes dette sår blev behandlet og helbredet.
  Foto af en såret patient eter behandling. Første billede viser behandlingsmåden af patienten i forrige billede. En hudlap A skæres løs, svinges ned og indpodes i læben. Andet billede viser patienten som udskrevet og atter ude ved fronten.

Sådanne operationer kender de fleste, men mindre kendt er vel de smukke resultater, man i de senere år har opnået ved omplantning af nerver, sener og muskler, af knogler og led, ja af hele organer.

Til de dagligdags operationer hører nu seneoverflytningerne, ved hvilke man skaffer bevægelighed i en lammet muskel ved at sætte den i forbindelse med en bevægedygtig nabomuskels sene. På denne måde kan man bla. mange gange afbøde de sørgelige følger af en børnelammelse. Eller man kan få bevægelighed i ansigtsmusklerne ved de ikke ualmindelige ansigtslammelser, når man forbinder den lammede bevægnerve med en sund nervegren fra nabolaget. Gennem sådanne operationer vil der sikkert kunne udrettes overmåde meget for invalider, hvis skade ikke er af så gammel dato, at deres muskler er svundet for meget hen.

Omplantning af fedtvæv har været meget anvendt af adskillige kirurger, ikke alene i rent kosmetisk øjemed, men også til fyldning af substandstab i knogler, til at udfylde huller i hjernen, erstatte manglende hjernehinde, til at indhylle nerver og sener for at undgå skadelige sammenvoksninger og endelig til at forhindre dannelsen af et stift led efter oprationer, idet man ligefrem lagde en fri fedtlap ind mellem ledfladerne.

I sammenhæng hermed vil det ikke forbavse nogen at høre, at man har anvendt en frisk opereret broksæk til at lappe en hjernehinde, der var gået i stykker ved et ulykkestilfælde, at man har slået bom for et brok ved at aflukke broksækken med et stykke benhinde, at man har lavet et kunstigt urinrør af en udtaget blindtarm og dannet et spiserør af hud eller af et stykke tyndtarm, der blev plantet ind under huden på hals og bryst.

Allerede for mange år siden begyndte man at transplantere forskellige organer med det formål at behandle visse sygdomme, som skyldtes mangelfuld virksomhed af særlige kirtler. Således plantede man stykker af frisk skjoldbruskkirtel ind i benmarven og milten hos patienter, der led af Myxoedem, en sygdom, der fremkommer når skjoldbruskkirtlens virksomhed ødelægges, og som viser sig ved ejendommelige forandringer i den syges åndelige og legemlige habitus: sløvhed indtil idioti, fortykkelser og stivhed i huden, håraffald osv. Adskilige gange så man udmærket virkning af dette indgreb, der har fundet anvendelse også overfor Kretinismen, den i visse egne (feks. Schweiz) så hyppige lidelse, som skyldes en medfødt mangel af skjoldbruskkirtel og som medfører idioti og dværgvækst. Man indplantede på de syge børn væv fra moderens skjoldbruskkirtel, og når det lykkedes at få det til at hele ind og fortsætte sin afsondring af kirtelsaft i den nye organisme, opnåedes ofte en betydelig virkning. Men desværre hændte det ikke så sjældent, at det omplantede væv svandt hen, og i så fald hjalp operationen naturligvis ikke.

< Tilbage  Til side 5 >