1. Transplantationer - Fra kirurgens værksted
2. Hudtransplantationer
3. Transplantationer fra dyr til mennesker
4. Omplantning af fedtvæv
5. Foryngelses-operationer
6. Knogle-transplantationer
7. Transplantationer under Verdenskrigen
8. Dyreeksperimenter
Foryngelsesoperationer
Sår efter udgangen af en kugle, der er trængt igennem venstre kind. Som bekendt er udgangssårene altid betydelig større og vanskeligere at behandle ind indgangssårene. Første billede viser såret 8 dage gammelt, andet billede efter første operation. Tredje billede er taget 11 måneder efter det første.
En meget stor rolle har transplantation af kønskirtler spillet, ikke mindst i den yngre tid. Bekendt er de vidunderlige dyreforsøg, professor Steinach i Wien og herhjemme Dr. med. Knud Sand har foretaget, og som har givet et hidtil ukendt indblik i seksuelle forhold.
Tidligere havde man vel hørt om indplantning af kønskirtler på mennesker som på grund af sygdom eller ulykkestilfælde havde fået disse organer ødelagt, men i de senere år har man blot tillige foretaget "foryngelsesoperationer" ved indplantning af unge, friske kønskirtler på ældre individer, men også helbredt patienter med abnorme seksuelle tilstande (homosexualisme) ved at fjerne deres abnorme kønskirtler og erstatte dem med normale, som af en eller anden grund er blevet bortopereret fra raske individer eller stammer fra sunde mennesker, som er omkommet ved ulykkestilfælde. Organerne kan godt bruges til transplantation, selv om de er udtaget adskillige timer, efter at vedkommende er død, og opbevaret flere døgn eller længere. De kvindelige kønskirtler tåler iøvrigt bedre omplantning end de mandlige, der ofte går helt eller delvis til grunde i den nye organisme. Sådanne indgreb ville sikkert blive udført langt hyppigere, end tilfældet er nu, hvis man ikke havde så store vanskeligheder ved at skaffe materiale, og hvis ikke operationen hos kvinder (hos hvilke underlivet jo skal åbnes) medførte en ikke ringe fare.
Gentagne gange har man oplevet, at en kvinde, som ikke var forplantningsdygtig, fik et barn, efter at man havde indplantet en æggestok fra en anden kvinde i hendes underliv, således at den kom i direkte forbindelse med hendes æggeleder. Og lærde mænd har da i fuldt alvor drøftet spørgsmålet, om dette barn nu var hendes eller en andens. Ja, man har endogså diskuteret muligheden af at sætte sådanne æggestokomplantninger i system, for på den måde at forbedre menneskeheden!
Smukke, ja rent ud forbløffende resultater har man nået ved knogletransplantationer, hvor man erstatter knogler, der er ødelagt ved læsioner eller fjernet ved opration på grund af svulstdannelse eller betændelse, med bendele fra patienten selv eller fra et andet individ. Tidligere brugte man hertil døde, skeletterede benstykker, som anbragtes på den manglende plads, hvor det dog kun virkede som en midlertidig støtte og til at stimulere en nydannelse af benvæv fra de tilbageblevne knogledeles benhinde. I de senere år anvender man imidlertid levende friske knoglestykker, helst med så rigelig benhinde og marv som muligt, idet disse lever videre og nydanner væv, mens selve bensubstansen dør bort. Bedst går det altid, når man bruger knoglevæv fra patienten selv, men man kan også tage det fra et andet menneske, fra et frisk amputeret lem eller fra et nyligt dødt individ. Dyreknogler - man har anvendt abeben - kan derimod ikke leve og gro i et menneske.
< Tilbage Til side 6 >