Torsdag 27/2 2020.

Transplantationer under Verdenskrigen

Titel: Fra kirurgens værksted. Kategori: Sundhed og sygdomme 1924. Side 7 af 8 < Tilbage

Helingsforløb for en såret patient. Den første plastiske operation kunne i dette tilfælde begynde 5 uger efter, at patienten var blevet såret, den 1. september 1916. Andet og tredie billede viser overgangsstadier imellem operationerne. Sidste billede er taget efter den sidste operation 13. marts 1917.

Det gælder jo imidlertid om altid at anvende materiale fra sunde individer, så man ikke overfører en eller anden sygdom med det omplantede led, og med en vis bekymring vil operatøren feks. også afvente, hvor vidt det transplanterede benvæv fortsætter sin vækst, således at et barn, der har fået et tuberkoløst knæ erstattet med et sundt knæled, nu også under opvæksten får to lige lange ben. Man kan jo heller ikke være sikker på, at der ikke kommer tilbagefald af den sygdom som har foranlediget leddets fjernelse, mens den syges liv måske kunne have været reddet, hvis man straks havde amputeret hele benet.

Sådanne betænkeligheder kan, hvis de bundfælder sig hos patienten, få sørgelige følger. Det hændte således med en af Lexers patienter, der havde fået et nyt knæled, og som på grund af det fortræffelige resultat, han havde opnået, blev demonstreret på en række kongresser. Han hørte så ofte disse betænkligheder fremført under diskussioner, at han til sidst blev ganske sindsyg af angst og led af den fikse ide, at han enten ville få tilbagefald af sin sygdom eller betændelse i leddet, og den stakkels mand fik ikke fred, før Lexer havde amputeret hans ben! Adskillige andre går imidlertid uden nogen som helst skrupler rundt med fremmede folks knæled, knogler, kønskirtler osv. Og det ser ikke ud til, at kirurgernes vil standse ved det. En skønne dag lykkes det nok en dristig og dygtig operatør at sætte en hel arm eller et helt ben på et menneske, som har mistet et af sine lemmer. Mens det aldrig er lykkes at få en helt afhugget hånd til at gro fast igen, har en kirurg (Jahner) i hvert fald i 1909 reddet en underarm, der næsten var revet af og kun hang fast ved nogle huddele. Og for en række år siden præsterede en dristig kirurg følgende: Ved en ulykke kom to mennesker samtidig meget alvorligt til skade. Den ene fik afrevet sit ene ben, den anden døde af sine læsioner. Fra denne sidste tog han nu et ben og syede det fast på den anden patient, og så godt lykkedes operationen, at blodet cirkulerede i hans nye lem, der blev varmt og måske var helet fast, hvis han ikke var død af en blodprop et døgn efter.

Med stort held har man gentagne gange erstattet en amputeret finger med en tå eller flyttet om på fingrene, feks. flyttet en pegefinger hen på en manglende tommels plads. Allerede i 1898 lykkedes det en bekendt kirurg at erstatte en tabt tommelfinger med patientens 2. tå, og senere har man lavet en patients store tå til tommelfinger ved en stilket transplantation, idet man fæstnede den syges hånd til foden, indtil tåen var groet fast og først derefter skar stilken over.

Med nogen undren vil man måske høre, at sådanne operationer hørte til sjældenhederne under Verdenskrigen, hvor der ellers, skulle man synes, måtte have været rig anledning til på denne måde at hjælpe de lemlæstede soldater. Militærkirurgerne har imidlertid hævdet, at de dels ikke havde tid til den slags indgreb, dels var de bange for at foretage dem, fordi soldaternes sår så ofte var betændte og urene, at man ikke kunne vente, at transplantationerne ville lykkes.

På dyr har man foretaget mange dristige transplantationer.

< Tilbage  Til side 8 >