Søndag 16/2 2025.

ØKs dansk - svenske samarbejde

Titel: Ø.K. Det østasiatiske Kompagni. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 3 af 9 < Tilbage

Elefanter i en flod. Kompagniet råder over en vældig flok af tamme elefanter, der anvendes som trækdyr i skovene. Her ser man et arbejdshold, der benytter hvilepausen til et forfriskende bad. I de senere år erstattes elefanterne mere og mere af mekanisk trækkraft.

I 1915 overtog Ø.K. selskabet helt og gjorde det til sit Durban Argentur, mens skibene overdroges til det nyoprettede dampskibs- selskab Orient. Som er andet udtryk for dansk-svensk samarbejde oprettedes i 1907 Svenska Ostindiska Kompaniet, i hvilket Ø.K. dog ikke mere er økonomisk interesseret. De to kompagniers skibe sejler imidlertid stadig efter bestemte aftaler mellem Skandinavien og Øst-Asien. I længere tid har Ø.K. på samme måde sejlet i vekselfart på Syd-Amerika med det svenske dampskibs- selskab Transatlantic og Den Norsk Afrika- og Australie-Linie, og denne samsejling blev i 1914 udvidet til en linie på Australien og Java.

Som led i bestræbelserne for at ophjælpe de dansk-vestindiske besiddelser stiftedes i 1902 Det vestindiske Kompagni, der med tre dampskibe skulle opretholde en regelmæssig forbindelse med de danske Antiller. Selskabet kom imidlertid straks ud for en heftig konkurrence, der bevirkede, at Ø.K. i 1904 optog Det vestindiske Kompagni i sig, hvorefter linien vandt særdeles god fremgang, og senere udvidedes den også til at omfatte fart på Pacifik-kysten.

Med henblik på Panamakanalens åbning og den betydning St. Thomas havn kunne ventes at få, dannedes i 1912 et nyt Vestindisk Kompagni som datterselskab af Ø.K. En række betydelige anlæg var færdige til at tages i brug, da øerne i 1917 blev afstået til De foenede Stater, hvorved opgaven fik en noget ændret form. Virksomheden ledes stadig af Ø.K., der også er hovedaktionær i selskabet.

Et af de mest slående udtryk for den forudseenhed som Ø.K.s ledelse på så mange områder har vist, vil man finde i motorskibene, hvor kompagniet gjorde pionerarbejdet og viste den vej, som skibsfarten i andre lande siden har fulgt. Det første danske motorskib Selandia, der løb af stabelen i 1912, var resultatt af et intimt samarbejde mellem Ø.K. og Burmeister & Wain. Vanskeligheden ved at anvende dieselmotoren som drivkraft i skibe bestod først og fremmest i at få den til at bakke tistrækkeligt hurtigt. Skridt for skridt - skriver etatsråd Andersen i Tilbageblik - fulgte Det østasiatiske Kompagni den fremgang, der her blev gjort, og opmuntrede Burmeister & Wain til at søge spørgsmålet løst. Da dette skete, var den væsentligste hindring for dieselmotorens anvendelse til fremdrivning af skibe fjernet. Kompagniet begyndte med at forhandle om bygningen af et skib på 400 tons. Burmeister & Wain følte sig sikre, og kompagniet med dem. Men i løbet af de næste 8 dage skete der det karakteritiske, at kompagniet spurgte: "Når princippet tillader 400 tons, hvorfor så ikke også 1000 tons?" - "Nej selvfølgeligt." - "Men når det tillader 1000 tons, hvorfor så ikke 3000 tons?" - Der opstod nogle betænkeligheder, men så blev man atter sikker. Et par dage efter lød det videre: "Hvorfor ikke 6000 tons med samme fremdrivningshurtighed?" Efter fornyet betænkning vandtes atter sikkerhed, og da 7000 tons var den størrelse, der i den for skibene bestemte fart var den mest formålstjenlige, bestiltes 3 skibe på 7000 tons hvert.

< Tilbage  Til side 4 >