Søndag 16/2 2025.

Aktiekapital og fonde i ØK

Titel: Ø.K. Det østasiatiske Kompagni. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 8 af 9 < Tilbage

Sojakagefabrikken. Den i 1909 oprettede Sojakagefabrik på Islands Brygge presser olien af de Mantsjuriet indførte sojabønner. Af olien fremstilles der bla. sæbe og glycerin, mens kagerne, der bliver tilbage, er udmærket foderstof.

Samtidig med, at aktionærerne således har fået et overordentlig rundeligt udbytte af deres indskudte penge, har Det østasiatiske Kompagni konsolideret sin stilling meget stærkt. Det har en reservefond på 50 Mill. Kr., en dispositionsfond på 12 Mill. Kr. og et "løbende overskud" på 5 Mill. Kr. eller 134 procent af aktiekapitalen. Videre må nævnes, at der til pensionereing af det mægtige personale er opsparet en pensionsfond på 11¾ Mill. Kr., hvis renter alene er tilstrækkelig til dette formål. denne fond er bla. dannet ved, at bestyrelse og direktion har givet afkald på en del af de tantimer, der tilkom dem efter statutterne. I årenes løb har kompagniet optaget 3 obligationslån på tilsammen 20 Mill. Kr., og heraf er de 8½ Mill. tilbagebetalt, så der nu kun resterer 11½ Mill. Kr. Denne opsparing af reserver og nedbringelse af obligationsgælden er kun den ene side af konsolideringen - lige så betydningsfuldt er det, at kompagniet stedse bogfører sine aktiver til værdier, der ligger langt under de virkelige. Det er allerede nævnt, at flåden kun står bogført til 163 Kr. pr. ton lastevne eller ialt ca. 30 Mill. Kr. Kompagniets kapitalanbringelser i datterselskaber og andre virksomheder står i regnskabet opført til 61 Mill. Kr., men kursen på aktier er i intet tilfælde regnet over pari, skønt den virkelige værdi for mange af disse selskaber er meget højere. Endelig kan man være sikker på, at når varebeholdningerne ved udgangen af 1925 opføres til 22¾ Mill. Kr., er det på grundlag af så forsigtig en vurdering, at disse lagre, efterhånden som de realiseres, giver en betydelig fortjeneste.

Den mand, der har skabt denne i dansk erhvervsliv enestående virksomhed, er længst passeret støvets år, men hans virketrang og arbejdsevne er stadig usvækket. Hver morgen kl. 8 sidder den 74-årige etatsråd Andersen i sit spartansk udstyrede kontor, og han er tit den sidste, der om aftenen forlader kompagniets administrationsbygning. Men - vil man spørge - hvorledes er det selv med den længste arbejdstid en enkelt mand muligt at have overblik over så stort og så vidtomspændende et foretagende, der med en hær på 20.000 mennesker i sin tjeneste befatter sig med de mest forskelligartede opgaver ?

< Tilbage  Til side 9 >