Søndag 16/2 2025.

Andelsprincippet

Titel: Andelsbevægelsens historie. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 2 af 6 < Tilbage

H.C. Sonne. Provst H. C. Sonne (1817-1880), der i 1866 grundlagde Danmarks første brugsforening i Thisted: ud fra rochdaleprincipperne skrev han en pjece 'Om arbejderforeninger', der bidrog meget til, at der i de følgende år oprettedes brugsforeninger rundt om i landet.

Hvad var det da, der gjorde, at Rochdalevævernes foretagende slog ganske anderledes an, og at det lille frø er blevet til det store træ, der skygger over hele Jorden? Først og fremmest vel, at de virkelig gennemførte anddelsprincippet. Deres virksomhed måtte for at komme i gang have en vis kapital. Men den indskudte kapital fik blot en bestemt rente. Overskuddet tilfaldt ikke, som tilfældet er i aktieselskaber, kapitalen. Ej heller lod de overskuddet gå til almindelige formål. Men de fordelte det til medlemmerne i forhold til deres indkøb. De solgte varerne til almindelig handelspris, men det overskud, der fremkom i løbet af året, kom forbrugerne til gode. Og da foreningen stod åben for alle, der ville slutte sig til, kunne enhver opnå de samme fordele og få sin andel i forhold til sit forbrug. Forbrugsforeningerne kan kræve et vist indskud af sine medlemmer. Men det bærende princip er: Part af fortjenesten i forhold til forbruget.

Som allerede nævnt opstod der efterhånden i England og snart også i andre lande en stor række forbrugsforeninger. I 1920 var der i de engelske forbrugsforeninger 4.5 millioner medlemmer. I Danmark blev den første forbrugsforening oprettet i 1866 i Thisted. I modsætning til England var det her navnlig på landet, bevægelsen vandt fremgang. I de senere år har dog også arbejderne i byerne oprettet adskillige foreninger. I hele landet var der i årene 1918-19 317.000 medlemmer.

Et videre udviklingstrin når en forbrugsforening, når den ikke blot fordeler varer til sine medlemmer, men også kan anlægge fabrikker og selv fremstille varer. Foreningen i Rochdale kunne i 1851 oprette en dampmølle, i 1855 et bomuldsspinderi. Men det er kun de større stedlige foreninger, der kan indlade sig på noget sådant. For mindre foreninger vil det kun kunne opnås gennem sammenslutning med andre. Sådanne sammenslutninger blev da også tidlig forsøgt i England, men først i 1863 lykkedes det at få en levedygtig fællesforening (Cooperative Wholesale Society) i gang. Senere dannedes en lignende i Skotland. Den engelske fællesforening har nu fabrikker af mange forskellige slags, den har teplantager på Ceylon og opkøbssteder rundt omkring, også her i Danmark. Den har i Manchester, hvor hovedsædet er, et stort trykkeri, en bank osv. Den er blevet en hel lille stat i staten.

< Tilbage  Til side 3 >