1. Andelsbevægelsens historie
2. Andelsprincippet
3. Brugsforeningernes udvikling i Danmark
4. Andelmejeriet i Hjedding
5. Dansk Andels-Ægeksport
6. Andelstanken i udlandet
Brugsforeningernes udvikling i Danmark
Omsætningen i fællesforeningen for Danmarks brugsforeninger målt i millioner kroner.
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers hovedsæde i Njálsgade i København. Komplekset rummer foruden hovedledelsens kontorer mægtige lagerrum.
I Danmark oprettedes en fællesforening for forbrugsforeningerne på Sjælland i 1884 og lidt senere en i Jylland, men først efter at de to foreninger var blevet sluttet sammen fra 1896, blev der fart i udviklingen. Denne fællesforening har nu foruden sine store pakhuse i København, Århus og andensteds også talrige fabrikker: kafferisteri, chokoladefabrik, tobaksfabrik, rebslageri, sæbefabrik, margarinefabrik osv. Fællesforeningens omsætning, der i 1896 var omtrent 4 mill. kr., var i 1922 steget til 123 mill. kr. Foruden en egenproduktion på 29 mill. kr.
Den sidste fase i forbrugsforeningernes udvikling, men som kun er i sin vorden, indtræder, når forbrugsforeningernes fælles- foreninger i de forskellige lande træder i forbindelse med hverandre og formidler udførsel og indførsel mellem landene. Til en sådan samvirken var der allerede spor inden Verdenskrigen. Og efter krigen er denne samhandel efter andelsprincippet, hvor det ene lands fællesforening får andel i det andet lands fællesforenings overskud på samme måde som indenlandske foreninger, blev udvidet. Forbrugsforeningerne vil ikke kunne erobre al handel og produktion, men der åbner sig en vid mark for deres videre udvikling.
En junidag i 1882 lagdes der, endnu mere stilfærdigt end i Rochdale i 1844, en udsæd, der skulle bære mangfoldig frugt på det økonomiske område. Skuepladsen for denne begivenhed var den lille landsby Hjedding i nærheden af Ølgod Station i vestjylland. Og det, der skete, var, at centrifugen blev sat i gang på det første andelsmejeri i Danmark og i hele verden. Det var en ung mejerist, Stilling Andersen, der ledede foretagenet. Men de, der stod bag ved, var en del bønder, der havde forpligtet sig til at levere mælken fra deres køer til centrifugen og videre bearbejdelse på mejeriet.
< Tilbage Til side 4 >