Ansættelse af skatten hos skattemyndighederne

Titel: Ligningskommission - Landsoverskatteråd. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 3 af 5 < Tilbage

Opgørelse af regnskabet. Herren og Fruen på automobiludstilling. Herren: Jeg har gjort gode forretninger, så vi køber den dyre vogn.

Det er allerede nævnt, at skatterådene må sørge for at få selvangivelsesblanketterne ud til sognerådene. Ansættelsesmøderne skal overværes af et skatterådsmedlem, som ikke har stemmeret, men som skal påtale, hvis ansættelsen ikke foretages i overensstemmelse med skattelovene og de anordninger, der er udsendt fra de øverste skattemyndigheder. Det er dog i almindelighed således, at det skatterådsmedlem, der overværer ansættelsesmødet, og sognerådet taler sammen og enes om ansættelsen, og det er af overordentlig betydning, at der hersker et godt forhold mellem disse to skatteligenende myndigheder. - Hvis ansættelsen ikke bliver foretaget i overensstemmelse med loven, eller der eventuelt kan være andre anker, skatterådsmedlemmet har at fremsætte, skal disse indføres i en protokol, som føres af ligningsmyndigheden.

Den foreløbige ansættelse må være så rigtig som mulig, og da langt det største antal selvangivelser ikke hviler på regnskaber, men på skøn, er det nødvendigt at gå meget omhyggeligt frem. De vigtigste fremgangsmåder skal kort omtales. Man sammenligner den selvangivelse, man har fået i de foregående år, med den sidst indsendte, og hvis man f.eks. antager, at man har med en landmands skatteansættelse at gøre, så undersøger man, om der foreløbne år har været et godt år eller et dårligt år for landmænd. Hvis det har været et almindeligt år, og selvangivelsen omtrent udviser, hvad der almindelig er opgivet, så vil man oftest tage angivelsen for god, og vedkommende skatteyder vil blive ansat i skat af den sum, som er opgivet som indkomst. Hvis man derimod kommer til det resultat, at man, alle forhold taget i betragtning, synes at summen, som er opgivet, er for lav, så udsætter man afgørelsen. Vedkommende skatteyder får tilsendt en meddelelse om, hvad ligningsmyndigheden mener at kunne anke over, og bliver anmodet om på fastsat tid og sted at indfinde sig til forhandling om skatteansættelsen. Det er let at indse, at ved en sådan forhandling er det stor betydning, at ligningsmyndigheden er sammensat af mænd eller kvinder med stort lokalkendskab. Særlig for landboforhold er lokalkundskab nødvendig. Uheld i besætning, dårlig høst og meget andet er kendt af naboer og andre, der bor i nærheden af vedkommende skatteyder. Ved formueansættelsen må man sørge for, at alt er opført til sin rette værdi. Ejendomsskyld, inventar, kreaturer, rede penge og hvad man ellers henregner til formuegenstande.

På denne måde gennemgåes efterhånden alle skatteydernes selvangivelser, og alle de skatteydere, hvis opgivelser ligningsmyndigheden har fundet noget at invende mod, får tilsendt meddelelse om det sammen med en opfordring til at møde og forhandle om sagen. Disse møder er af folkevittigheden blevet kaldt "Frokost". Det er dog ikke af den grund, at ligningsmyndigheden optræder som vært med hensyn til mad og drikke. De indkaldte bliver opfordret til at give alle oplysninger deres indkomst og formue vedrørende, og disse oplysninger medfører meget ofte, at vedkommende skatteyder bliver forhøjet på sin indkomst og undertiden også på sin formue, men det sidste er ikke så tit tilfældet som det første. Hvis den indkaldte skatteyder og ligningsmyndigheden bliver enige om størrelsen af selvangivelsen, er sagen dermed i orden. Hvis enighed ikke opnåes, så bliver skatteyderen alligevel ansat til en vis sum, og han får tilsendt en meddelelse om ansættelsens størrelse, men samtidig får han at vide, at ansættelsen kan påklages til skatterådet.

< Tilbage Til side 4 >