1. Rederivirksomhed
2. Største indregistrerede flåde
3. Skoleskibet København
4. Kapital og rederivirksomhed
5. Fragtaftaler
6. Tidsbefragtning
7. De oversøiske markeder
8. Københavns havn og andre store havne
9. Strejker, ophobning af tonnage og rømning
10. Fragtpriser og kurssvingninger
Strejker, ophobning af tonnage og rømning
New Yorks havn har en kajlængde af 771 eng. mil, af hvilke over 200 mil ligger i Brooklyn. I havnen indgår årlig ca. 5000 dampere foruden flere hundrede sejlskibe med en samlet tonnage af ca. 20 millioner tons. Billedet viser Eric-bassinet i Brooklyn, hvor fragtdamperne ligger side om side og losser og lader, mens luften er tung af kulrøg og maskinernes hvæsen, damppibernes fløjten og lossebommenes knirken og knagen tilsammen frembringer en øredøvende larm.
Strejker, ophobning af tonnage og rømning af søfolk i fremmede havne er hændelser, som i høj grad må tages i betragtning, og som gør disponering vanskelig samt skaffer rederne en masse bryderi og ekstraudgifter. Rømning har alle dage eksisteret og især på sådanne pladser, hvor arbejdslønnen i land er høj. Enkelte lande som Nord-Amerika, Syd-Amerika og Australien, lande, hvor eventyret vinker, og udsigterne bliver malet rosenrøde for de mere uerfarne, har strenge bestemmelser for indvandring, og rederne bliver holdt ansvarlige for rømning fra deres skibe ved bøder på op til 1000 Dollars pr. rømningsmand. Rederen burde ikke holdes ansvarlig, når kaptajnen og de øvrige skibsofficerer har passet på, så godt som det er muligt, men da sådanne rømningsmænd er vanskelige at finde, har myndighederne kun rederierne at holde sig til, og kender som regel ikke til "formildende omstændigheder". De fleste sømænd, som vover forsøget, vil sikkert finde, at arbejdet på en farm eller i en fabrik er meget strengere og hårdede, end de er vant til eller kan udholde, og ønsker sig ofte vel om bord igen. Når vedkommende rømningsmand kommer tilbage til moderlandet og bliver opdaget, vanker der bøde eller fængsel, så risikoen er dobbelt.
Danmarks rederibedrift, materiel, redere, kaptajner og mandskab står højt og er vel anskrevet i udlandet, og vi må være stolte af vores flåde og søfartens mænd - høje som lave. - Det mod og den pligtfølelse, danske sømænd udviste under Verdenskrigen, er velkendt og vil næppe gå befolkningen af minde. Det er betegnende også for dansk rederivirksomhed, at fragttilbud meget ofte kun gælder sor skandinaviske skibe, hvilket er bevis for, at rederne forstår deres næringsvej, holder bådene vel vedlige samt overholder trufne aftaler og indgåede forpligtigelser.
Kursdifference. - For at illustrere hvor dybtrækkende en betydning valutakurserne har og har haft for skibsfarten, og da særlig for de skibe, der sættes ind på de lange ruter, kan anføres et tilfælde, som ikke en men tværtimod mange redere har været udsat for.
Kurserne på engelske Sterling, amerikanske Dollars og franske Francs var i :
Januar måned 1925 henholdsvis. | |
---|---|
Kr. 26.80 pr. | Pund Sterling |
Kr. 5.60 pr. | Dollar |
Kr. 30.50 pr. | 100 Francs |
Starten / slutningen af juli måned 1925 faldet til: | |
Kr. 24.00 / 21.30 pr. | Pund Sterling |
Kr. 5.00 / 4.40 pr. | Dollar |
Kr. 22.50 / 21.00 pr. | 100 Francs |
Januar måned 1926 henholdsvis. | |
Kr. 19.60 pr. | Pund Sterling |
Kr. 4.05 pr. | Dollar |
Kr. 15.50 pr. | 100 Francs |
< Tilbage Til side 10 >