1. Cecil Rhodes - Rhodesia
2. Bomulds-dyrkning i Natal
3. Arbejdet i diamantminerne
4. Diamantfund og kolonisation
5. Utopi og realiteter
6. De indfødtes rettigheder og verdensfreden
7. Syd-Afrikas første og største mand
8. Fakta om Syd-Afrika
Diamantfund og kolonisation
Cecil Rhodes på udflugt i Rhodesia, sammen med sin privatsekretær. Rhodes sidder til venstre.
Betydelige mænd fik Cecil Rhodes i de kommende år at arbejde med, både som modstandere og som medhjælpere. Blandt de første var den unge jøde Barnett Isaacs, søn af en lille værtshusholder fra Spitalfields, den samme, som under navnet Barney Barnato dannede det store "Kimberley Central Diamond Mining Co.", samtidig med at Cecil Rhodes dannede sit "De Beers Co.". Barnato var et finansielt geni, og det kom til en lang kamp dem imellem, der dog endte med, at Rhodes blev den stærkeste. Barnato indrømmede det selv: "Rhodes var en stor mand," sagde han, "for han fik krammet på mig!" Men hårdt havde det holdt gennem år, hvor livet på diamantmarkederne syntes at blive sværere, med få lyspunkter, men så mange des flere bekymringer, med feber, der gjorde ulyst blandt minefolkene, med skakter, der styrtede sammen, med oversvømmelser, der snart ikke levnede et hus, med stigende afgifter til myndighederne og faldende priser på diamanter. Rhodes var ofte hårdt spændt for, men han holdt ud, og henimod slutningen af 1874 syntes det at lysne, da mange særlig fine diamanter, der iblandt stene på 114 og 237 karat, blev fundet. Fra det tidspunkt var fremgangen at spore.
Det var dog ikke rigdom alene, Cecil Rhodes drømte om. Ikke at han foragtede penge eller undervurderede deres betydning, tværtimod. Men det var ikke pengene for pengenes skyld, det var for den magt, de gav, og magt elskede han. Men heller ikke den for dens skyld, men for at han ved dens hjælp kunne realisere de højtflyvende drømme, han nærede, og som han ventede at se realiseret. Af hvad art disse drømme var, fremgår af det testamente, han i Kimberley, 24 år gammel, oprettede, og hvori han overdrager sine kommende millioner til et "Hemmeligt selskab", hvis mål skal være det britiske herredømmes udbredelse over den ganske verden, kolonisation ved britiske nybyggere i alle lande, hvor man kan skaffe sig livsophold ved arbejde, energi og foretagsomhed, specielt kolonisation af hele Afrikas fastland, det hellige land, Eufrat-Dalen, øerne Cypern og Candia, hele Syd-Amerika, de Stillehavs-øer, som endnu ikke ejedes af Storbritannien, hele det Malajsiske Øhav, Kinas og Japans kyster, den endelige generhvervelse af Amerikas Forenede Stater som en del af det britiske herredømme, oprettelse af en kolonial repræsentation i det "Kejserlige Parlament", hvis opgave skulle være at sammensvejse rigets spredte lemmer, og endelig grundlæggelse af en så mægtig krigsmagt, at den ville gøre krige umulige og befordre menneskehedens velfærd.
< Tilbage Til side 5 >