1. Fra arbejder til astronom - Bruno H. Bürgel
2. En måneformørkelse
3. Læsning om himmelfænomenerne
4. Hastighedernes parallelogram
5. Iagttagelser med hjemmelavede instrumenter
6. Astronomien og dennes praktiske udøvelse
7. Naturvidenskabelige og filosofiske forelæsninger
Iagttagelser med hjemmelavede instrumenter
Vel 15 meter i længden, 75 cm. i diameter er det instrument, der nu står til vor himmelforskers rådighed på det moderne observatorium.
Nu var Bürgel kommet så vidt i kundskaber, at han kunne give sig i lag med sværere bøger og selv gøre iagttagelser med hjemmelavede instrumenter og en lille kikkert, han købte for sine beskedne, sammensparede midler. År igennem gjorde han i sin arbejdstid optegnelser om solpletterne og stjerneskud, iagttog foranderlige stjerner og udførte små beregninger. Derved gjorde han mange selvstændige "opdagelser". Da han senere kom på et observatorium, fik han at vide, at det var gammelkendte ting, han havde opdaget, men han havde også den tilfredsstillelse at se, at han havde forstået at iagttage rigtigt og drage de rigtige slutninger.
Nitten år gammel var han første gang i teatret og så et af verdenslitteraturens bedste stykker. Denne oplevelse gjorde et overvældende indtryk på ham og hensatte ham flere dage i febertilstand.
Af den føromtalte lille bog af Dr. Meyer havde Bürgel set, at astronomerne undertiden savner medhjælpere, der ikke behøver at være videnskabeligt uddannet. Han søgte en sådan plads på Dr. Meyers observatorium "Urania" i Berlin og fik den. - Verden blev på en gang så sollys for ham, og han anede og følte, at nu stod han over for en vending i livet.
Dr. Meyer modtog ham venligt, samtalede med ham og undersøgte hans medbragte astronomiske arbejder, som Dr. Meyer straks syntes godt om. Doktoren forærede ham et astronomisk værk, gav ham frikort til videnskabelige foredrag og opmuntrede ham på enhver måde. Blandt andet fortalte han ham, at den berømte astronom Wilhelm Herschel var begyndt som militærmusiker og endt som kongelig engelsk astronom, at Leverrier, der opdage planeten Neptun, begyndte som tjenestemand i den franske tobaksforvaltning og endte som direktør for Pariser Observatoriet, at den amerikanske astronom Newcomb var begyndt som tømrer osv. Af største betydning for Bürgel var det, at han fik tilladelse til selv at arbejde og studere på observatoriet under astronomens vejledning. Den første dag på observatoriet var overvældende for Bürgel, og hans stemning svarede til pilgrimmens, når denne når det hellige tempel efter en lang og anstrengende pilgrimsfærd. Det var første gang, han så i en stor kikkert. Han så Månens stille fjerne verden med dens sølvglinsende bjergkæder og natsorte kratere, Jupiter med dens måner, der stadig bevægede sig i samme baner, som da Galilei så dem første gang for tre hundrede år siden. Han så mælkevejens tågeslør opløse sig i millioner af sole og meget andet.
Nu var Bürgel blevet tjenende broder i himmelgudindens tempel, og det gavnede ham uhyre meget. "Urania" var den gang som nu et folkeuniversitet i ordets bedste forstand. Det var forsynet med bibliotek og videnskabelige tidsskrifter, der blev holdt foredrag af fremragende videnskabsmænd, og der fandtes kemiske og fysiske laboratorier, hvor man kunne eksperimentere. Bürgel hjalp astronomerne om natten og fik tilladelse til selv at udføre passende målinger.
< Tilbage Til side 6 >