1. Takt og tone
2. Korrekt opførsel ved bordet
3. Hvad man som vært byder sine gæster
4. At være høflig og hjælpsomhed mod damer
5. At hilse på gaden uden cigar i munden
6. Gaver ved særlige begivenheder
7. At vise sin deltagelse i tilfælde af sygdom
Korrekt opførsel ved bordet
Men tro ikke, at skæbnetimerne er de få, hvori man selv ved, de er inde. Hver eneste time er skæbnesvanger og bærer fremtid i sit skød. Det taktfulde væsen bør derfor ikke blot være en maske, der tages på efter behov, for så virker det på en eller anden måde instinktivt falsk, det må blive til natur - og da vil det give sig naturligt udslag i al omgang med alle mennesker i alle øjeblikke.
Men er "takt" således en indre værdi, så er "tone" den ydre virkning, hvorefter den første og ofte endelige dom fældes.
Derfor kan det blive skæbnesvangert for en ellers velopdragen mand, hvis han spiser uskønt, hvis han for eksempel bruger kniv til at spise fisk med, eller hvis han spreder rædsel om sig ved at spise med kniven, eller hvis han skærer i brød eller grønsager. Sligt ville straks røbe, at denne mand umuligt vil kunne anvendes til nogen som helst repræsentativ stilling, han er født til at blive portner og åbne porten for dem, der ved alle disse ting, og som aldrig ville falde på at tale med munden fuld af mad eller spise påfaldende meget eller lade deres tallerken se uappetitlig ud med kniv og gaffel liggende skrævende i øst og vest. Lige så selvfølgeligt forekommer det de selskabsvante, at de aldrig må opfordre damer eller socialt højerestående til at drikke glas med sig, at man skal forsyne med vin førend sig selv, og at det er ens pligt at underholde hende, uden dog derfor ganske at forsømme damen på sin anden side.
"Pligt" er i det hele taget et ord, man må holde fast på i forbindelse med al selskabelighed. Det at være gæst er det samme som at have påtaget sig en hel række af forpligtelser.
Først og fremmest skal man komme nogenlunde punktligt, 5-10 minutter over tiden er man endnu velkommen, men jo senere et tidspunkt indbydelsen lyder på, jo punktligere må man indfinde sig, og hvis man ved et ulykkestilfælde kommer mere end et kvarter for sent, så må man prøve på at finde en lidt frisk undskyldning, som værtinden i det mindste kan lade som om hun tror på. Hende hilser man først på, - med tak for, at hun ville se en, - derefter på værten, og så på de øvrige gæster i den orden, de nu netop står. Men er der en særlig fremragende gæst, kan man godt prøve på at hylde ham lige efter værtsparret. Selvfølgelig må man hilse på alle gæster, og man bør ikke betragte nogen af dem som uvedkommende. Man skal derfor lade sig forestille for alle tilstædeværende, og er der tilfældigvis ingen ved hånden, der kan gøre det, så nævner man selv sit navn med et buk, hvorpå også den pågældende navngiver sig og rækker hånden. Så kan man bede ham forestille sig for en dame, der står afventende - pas på ved præsentationer at nævne herrens, den yngres eller den mindst fornemmes navn først. Har man således stiftet bekendtskab med alle tilstedeværende, bør man sørge for i løbet af aftenen at holde det vedlige ved at få lidt samtale igang med hver enkelt.
Netop det med samtale er det, der volder de generte og de selskabeligt uøvede de største kvaler. Det er derfor, man hører så mange trættende bemærkninger om klimatiske forhold. Det kan være en vanskelig ting at knytte en samtale med et menneske, man aldrig har set for sine øjne før - lettest er det altid, når man sørger at bringe emner på bane, der interesserer den anden, og snarest undgår dem, der ligger en selv på sinde. Kan man få andre til at tale så meget som muligt, og indskrænker man sig selv til at holde gryden i kog ved behændigt anbragte småbemærkninger, vil man hurtigt få ry for at være et interessant og underholdende menneske. Men iøvrigt skal man selvfølgelig bidrage efter evne til at holde en fælles underholdning i gang på en munter og venlig måde, og i hvert fald således, at man undgår alle emner og alle udtryk, der kan være pinlig for nogen af de tilstedeværende.
< Tilbage Til side 3 >