1. Takt og tone
2. Korrekt opførsel ved bordet
3. Hvad man som vært byder sine gæster
4. At være høflig og hjælpsomhed mod damer
5. At hilse på gaden uden cigar i munden
6. Gaver ved særlige begivenheder
7. At vise sin deltagelse i tilfælde af sygdom
At hilse på gaden uden cigar i munden
Svar, der antyder at Andersen gerne vil komme. Såfremt bekendtskabet er blot nogenlunde befæstet, anvendelsen i overskriften er "Kære", da al selskabelig omgang formenes at hvile på venskab.
Dette svar kan betyde, at Andersen virkelig er ked af at være forhindret. Brug kun een undskyldning, - flere grunde til at være forhindret nedsætter troværdigheden ved at virke som et helt sagførerindlæg.
Men ellers gælder lignende etikette: i begge tilfælde skal man hilse dem først på gaden - idet man tager cigaren ud af munden - man må ikke gå ind til dem med overtøjet på, og man må ikke sætte sig uden opfordring. Er det en dame, der kommer ind i stuen, må man straks rejse sig og byde hende tage plads, og man kan ikke selv sidde et øjeblik, når gæsten står op. Man skal være damer behjælpelig med at tage overtøjet af eller på, lade dem have pladsen til højre, når man følges med dem på gaden, og hilse, når de hilser, ligesom man skal åbne døren for hende og lade dem gå først. Men opad trapper skal man ikke lade damen gå forrest, hvorimod man selvfølgelig skal skaffe hende plads og efter evne holde dem færdselens ubehageligheder fra livet.
Man skal derimod vogte sig for at pånøde en dame sit selskab på gaden. Man kan ikke standse hende uden at man kender hende meget nøje, og kun, når man har noget meget vigtigt at sige hende, og i så fald altid med en undskyldning for dette brud på ettiketten. Man bliver da stående og fremfører kortfattet sit ærinde, hvorefter man forlader hende med en hilsen, - men man kan ikke slå følge med hende uden på hendes udtrykkelige opfordring, endsige pånøde hende en violbuket og lignende grufulde hyldestgaver på åben gade.
Årsagen til denne tilbageholdenhed er i første række den, at en gentleman på enhver måde må undgå alt, hvad der kan hæfte sladder til en dames navn.
Overhovedet er sladder en af de ting, der er prøvestenen for hjertets takt. Kan man ikke undgå at få sladder serveret, så skal man imødegå den afkræfte den og iøvrigt begrave den i tavshed. Vær ikke mindst mistroisk overfor alt det , der fortælles om særlig kendte personligheder, skuespillere og folk i lignende stillinger. Publikum viser en særlig hajfiskelignende form for snobberi ved at betragte sådannes navn og rygte som alment eje, noget, som enhver kan flænge i efter forgodtbefindende.
Har man oplevet den skuffelse at få forebragt en bagvaskelse, som tilskrives en af ens venner, så viser man sit venskab bedst ved at tale ud om sagen og derefter lade den være helt død og virkelig glemt.
< Tilbage Til side 6 >