1. Takt og tone
2. Korrekt opførsel ved bordet
3. Hvad man som vært byder sine gæster
4. At være høflig og hjælpsomhed mod damer
5. At hilse på gaden uden cigar i munden
6. Gaver ved særlige begivenheder
7. At vise sin deltagelse i tilfælde af sygdom
At vise sin deltagelse i tilfælde af sygdom
Ja, fa'er, det kan være rigtigt i din tid, men husk på, at verden ikke står stille. Hvad der i vore dage passer sig og ikke passer sig, det tror jeg nok jeg bedre kan have en mening om end både du og onkel."
(Efter tegning at Fritz Jørgensen).
Har man en stor vennekreds, kan det således være både bekosteligt og besværligt at opfylde de krav, som ens a´ jour førte kalender stiller. Vigtigere er det dog at bibringe sine venner det indtryk, at deres privatliv ikke er en ligegyldigt, man må vise interesse for, hvordan det går deres børn ved deres uddannelse, deres eksaminer og lignende, man må søge dem også uindbudt, sætte sig stille hos dem og leve lidt med deres sorger og glæder. En sådan aktiv opfattelse af venskabet er vist den bedste beskyttelse mod ensomhed i alderdommen.
I samme grad gælder det om at vise sine medmenneskers deltagelse i tilfælde af sygdom, selv om det drejer sig om lidt fjernere stillede eller blot en kær forretningsven. Sygebesøget er en kunst for sig - dér gælder det, som Frederik den syvende så træffende sagde om veltalenhed, at "det er at have noget på hjerte - og at holde hurtigt op", - det, man har på hjerte, er at være opmuntrende, man skal møde med lyssyn, der giver patienten mere mod og mere kraft, men man skal pase på ikke at svække virkningen igen ved besøgets langvarighed.
Er sygdommen livsfarlig så forøg ikke angsten og spændingen i huset ved besøg og oprivende telefonopringninger, men indhent oplysning hos en, der står huset nær og fungerer som oplysningscentral, indtil krisen er overstået.
Hvis denne er endt med døden, vil enhver selvfølgelig vise sin deltagelse ved at sende blomster og gå til begravelsen, - selv om man synes, at kranseraseriet efterhånden er steget til det rene vanvid, og selv om der desværre vises mere hensyn ved døden end i livet. Alligevel, alt, hvad der kan kaste et forsonende skær over dødens mørke, bør gøres.
Nuvel, en lille omtale af reglerne for god tone i mangfoldige af livets forhold har ført os til graven. Intet under, lige fra den lille verdensborgers første klynken til de skæbesvangre tre skuffer jord har hans livsvej været omgærdet af regler for takt og tone, de har ranket sig snart som blomster, oftere torne. Men altid isprængt den lille pudsighed, der klæber ved al menneskenes færd, især når den præges af lidt cermoni og lidt vigtighed. Hav et muntert øje for denne komik i al menneskenes færd, så bliver livet lettere at leve.
Men nu kan man sige: Er alle disse forskrifter om, hvad man skal sige og gøre, ikke en cermoniel spændetrøje, der lukker personligheden inde ? Nej de er ikke.
Reglerne er opstået af erfaringen for hvad der i den daglige omgang volder medmennesker mindst anstød, mindst ubehag, mindst sorg. Hvis man overholder velopdragenhedens regler, gør man derfor livet lidt lettere og lysere for andre, og derigennem for sig selv. For man høster, hvad man sår.
Men en ting må ikke glemmes: Intet kan forfalskes her i verden. En ydre skal af glatsleben korrekthed kan ikke i længden skjule mennesket selv. Er karakteren dårlig, så vil sandheden kige ud af øjenkrogene, vibrere i stemmeklangen, fjæle sig i smilet, bryde frem i handling. Med det ydre væsen er sagen derfor ikke afgjort - men hver en lille anstandsregel må have en tynd rodtrævl helt ned i hjertet, den må suge næring af et ærligt ønske om at yde medmennesker hjælp og bistand til at bære det fælles tryk, som livet lægger på os alle.
(Forfatter: Ukendt)< Tilbage