1. Grammofonen
2. Lydens fysik
3. Thomas Edison og Fonografen
4. Grammofonens anatomi
5. Frembringelse af lyden
6. En tonearm af jernbeton
7. Udviklingen af den elektriske grammofon
8. Hak og ridser i pladen ved 'Repeat'
9. Grammofonstifter i stål, safir og bambus
10. Revyviser til ingen nytte
Revyviser til ingen nytte
I efteråret 1924 lykkedes det et førende engelsk firma at konstruere denne sammenfoldelige grammofon, der vel at mærke er i besiddelse af nøjagtig den samme tonefylde og klangskønhed som de store kabinetapparater. Men der er også knyttet en 4-5 specielle patenter til dette apparat.
Af det foregående vil fremgå, at den gode grammofon ene og alene har til opgave at gengive den i pladen nedlagte "lydskrift" så fuldstændigt og så rent som muligt. Hele musikstykket findes indtil de fineste nuancer printet ned i rillernes mikroskopiske bugtninger, og selv det dyreste og fineste apparat kan ikke få noget godt ud af en slet indspillet plade.
Den første betingelse for at få gode resultater er da at have gode plader - og da pladerne er dyre, må man allerede i butikken være på sin post. Lad altid pladerne spille helt igennem hos forhandleren, inden de køber dem. Grammofonplader hører til den slags varer, der ikke tages igen, og der er altid mulighed for, at en fejl kan være fremkommet ved afstøbningen. Vær varsom med at købe ukendte fabrikata. Sådanne sekundamærker betyder i reglen, at man sparer sin skilling - men daleren ryger! Husk på, at "Døgnets Plader", sådanne hvor f.eks. en kendt skuespiller synger en ikke mindre kendt revyvise, er det man bliver hurtigst ked af. Har man spillet numret en snes gange, kan man som regel ikke holde ud at høre det mere, og så - ja så har man pladerne liggende og fylde op, og pengene er smidt ud til ingen nytte.
Finder de mest behag i dansemusik til Deres grammofon - mener De, at "den højere musik" går ud over dens evne og område - så husk, at det også her gælder, at alt, hvad man anskaffer sig, skal være det bedste og mest typiske inden for stilen. Blot en melodi repræsenterer det bedste, der i det pågælden tidsrum er præsteret gør, at den har blivende værdi. Sæt dem ud over det uselvstændige standpunkt at vudere en melodi efter, om den er "den sidste". Vælg den, fordi den tiltaler Dem personlig i kraft af sine særlige rytmer, instrumentation eller harmonisering.
Og husk endelig, at hver enkelt plade fordrer sin specielle spillemåde for at lyde bedst. Selv fordringsfulde virtuosplader kan på en nogenlunde god grammofon bringes ud over "Reproduktionsstadiet" og til en virkelig ideel gengivelse, der nærmer sig "Koncert-Standard" - blot man iagttager følgende: Hensyn til pladens særlige indspilling til akustikken i det lokale, man spiller i, til arten af den stift, man anvender og - først og sidst - til indstillingen af regulatoren! hastigheden hvormed pladen spilles, har ikke alene indflydelse på om tonerne bliver rene eller falske, men også på om klangen bliver ægte. Blot en halv omdrejning til eller fra pr. minut kan være afgørende. Gør Dem den ulejlighed at "justere" Deres plader på denne måde og skriv omdrejningstallet pr. minut og artsbetegnelse for stift op i pladealbum'et - det vil lønne sig! --
Grammofonens opgaver og mål for den nærmeste fremtid er opdragende - både med hensyn til sprogundervisning og til at skaffe folk i kontakt med tonekunstens mesterværker. Og selv om der ganske vist er dem, der i vore dages radio-begejstring er tilbøjelige til at erklære grammofonen for distanceret og overflødiggjort, er det dog alligevel et faktum, at sine grammofonplader har man til hver en tid til rådighed inden for sine fire vægge og kan spille dem når som helst tid, lyst og lejlighed gives. Radioen er en "Fællesspisning" sammen med den øvrige menneskehed, og der er man tvungen til at tage, hvad der serveres!
(Forfatter: Ikke oplyst)< Tilbage