Søndag 16/2 2025.

Cykelstierne er for de cyklende

Titel: Trafik og færdsel. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 10 af 10 < Tilbage

Trafikkaos i London. Dette billede, malet af Illustrated London News særlige kunstner Steven Spurrier, er ikke en overdrivelse. Enhver der i de senere år har været i Paris, London eller New York, har set færdsel af denne art på visse strøg i de travle timer, og det er vel kun et tidsspørgsmål, når det samme kan ses her i Landet. - Her i landet forlanges der som bekendt, at automobilister skal have kørebrev, og dette udstedes først efter undervisning, og aflagt Prøve. I England og U.S.A. forlanges dette ikke. Enhver kan mod Indbetaling af nogle få kroner erholde et Kørebrev, men adskillige ulykkestilfælde i England har vist, at denne ordning er uheldig. En mand som havde fået begge ben amputeret, fik pr. brev tilsendt kørebrev. Det endte da også galt, idet han kørte et barn over. Tilfælde, at enarmede har fået kørebrev, har også været fremme. Den voksende trafik har medført, at folk assurerer sig i stigende grad, og gennem assurancestatistikken kan man få et klart billede af ulykkestilfældenes antal, og dette er i forfærdende stigen. Som billedet viser, kører man i England til venstre, når man mødes, og kører man uden om en anden vogn bagfra, holder man til højre. Det er højst forvirrende for alle, der er vant til det modsatte. I Sverige kører man også til venstre. I England er der som her en maximumshastighed, der ikke må overskrides. I Frankrig er der ingen hasstighedsgrænse på fri Vej.

Cykelstierne er for de cyklende, og fodgængere må ikke forveksle cykelstien med fodstien, hvad de undertiden er tilbøjelige til, navnlig ved boulevarderne. Men cyklisterne må også huske på, at det ofte er nødvendigt for fodgængerne at krydse cykelstien, når de skal over gaden eller ud til en sporvogn. Og de må huske, at hvor der er cykelsti, skal de holde sig til den.

På veje uden særlig gangsti må cyklister og fodgængere enes om vejens yderkanter: den yderste meter af vejen til begge sider er forbeholdt dem. Her gælder det endnu mere end ellers, at gensidigt hensynsfuldhed er nødvendig, om der ikke skal opstå alvorlige sammenstød mellem de to færdselsklasser.

Fodgængere og kørende

De færdselsulykker, ved hvilke fodgængere bliver kørt over, skyldes så godt som altid mangel på agtpågivenhed hos fodgængeren, hensynsløs kørsel eller glat føre, dertil kommer ganske vist hvad man kalder "hændeligt uheld", men det kan roligt påstås, at tre fjerdedele af alle færdselsulykker kunne og burde have været undgået.

Med hensyn til den manglende agtpågivenhed er der kun eet at gøre: publikum må opdrages til at se sig for og tænke sig om. Den voksende slægt, som fra barnsben har været vant til den stærke færdsel på vore gader og veje, vil forhåbentlig have større forståelse over for dette forhold - og mindre nervøsitet i stærk færdsel.

Den hensynsløse kørsel tager politiet sig jo efterhånden af. Når blot automobilisterne kunne kureres for den sygdom, som mange af dem lider af, at de ikke kan tåle at se et andet automobil foran sig, men absolut må og skal indhente det, koste hvad det vil. Denne ærgerrighed går alt for ofte ud over andre mennesker, borset fra, at den bringer både automobilisten, hans vogn og hans kørekort i fare.

Hvor vanskeligt det er at køre på gaderne, når disse er fedtede eller glatte, står ikke alle automobilister tilstrækkeligt klart. Både i sving og ved bremsning kan det under slige forhold ske alvorlige ulykker, såfremt der ikke køres langsomt og med den yderste forsigtighed.

Til slut skal der kun siges dette: at som det er statens og kommunens svære opgave at følge trafikkens hastige udvikling og at forberede vejnettet til at kunne opfylde de stadig stigende krav, der stilles til det, således er det publikums sag, ved selvopdragelse at lære at respektere den ene, store færdselsregel, den som er ældst og vigtigst af alle: - at vise omtanke og hensynsfuldhed.

(Forfatter: Axel Degenkolv)
  < Tilbage