1. Udvandringen fra Europa
2. Udvandringen til Amerika
3. Statistik over udvandringen fra Europa
4. Udvandringsprocenter
5. Kvoter for indvandring til Amerika
6. Begrænsning af indvandring til USA
7. Racehadet i sydstaterne
8. Indvandring til Australien
9. Indvandringen til Danmark
Begrænsning af indvandring til USA
Billede af South Saakatchewan River i Canada. Canada anbefales ofte som et for nordboere særlig sikkert indvandringssted. Der er mange muligheder i det store landbrugs- og skovland, men pionerarbejdet er hårdt. Indvandringen af skandinaver søges særlig ledet nordvestpå til de vidtstrakte provinser Alberta og Saskatchewan. I disse egne er der et hårdt fastlandsklima. Vinteren varer vel 7 måneder, i hvilke sneen ligger højt. Hårde hagelstorme ødelægger ofte sæden. Afstandene er meget store, og brydnings- rydningsarbejdet er hårdt. Jernbaneselskaberne brandskatter landmændene ved høje fragter. Skatter og afgifter er høje. Folk der ikke selv har landbrug, kan højst få 4-5 måneders arbejde på farmene. Efter høsten må de rejse tilbage til byerne, hvor der i forvejen er stor arbejdsløshed, og ingen understøttelse eller hjælp venter dem, når pengene slipper op. I den korte sommertid kan man heller ikke tjene så meget, at man kan lægge noget videre til side.
Virkningerne af denne stærke begrænsning har været meget følelig for visse lande. Indvandringen af italienere er således blevet nedskåret fra mere end 200.000 før krigen til en Quota på 3845, altså praktisk talt helt forbudt. Italiens almindelige økonomiske fremskridt siden freds- slutningen har ganske vist mildnet virkningerne heraf, men fødselsover- skuddet er så stort, at spørgsmålet om forøgede beskæftigelsesmuligheder før eller senere vil blive yderst aktuelt. Men også for forskellige kriseramte europæiske lande med betydelig arbejdsløshed vil Quota-systemet formentlig være af pinlig virkning.
Fra Danmark udvandrede før krigen ca. 8-9000 personer årlig. Danmarks Quota er sat til 2789.
Quota-systemet har imidlertid også for USA medført visse ikke ønskede virkninger. For det første har det medført en ret betydelig indvandring af negere fra Syd-staterne til Nord- og mellemstaterne, idet den begrænsede indvandring udefra har medført mangel på arbejdskraft i byerne. På samme måde drages en mængde mennesker også af andre racer til byerne, således at der opstår mangel på arbejdskraft på bomuldsplantagerne og på farmene. For det andet har Quota-systemet resulteret i en voldsom stigning i indvandringen fra Canada og Mexico, hvilke lande ikke er undergivet indskrænkningerne. Fra Canada indvandrede således i 1923-24: 200.000 personer (mod 70.000 før krigen) og fra Mexico og andre lande 133.000 (mod ca. 50.000 før krigen). -
Den uhyre tilstrømning af folk af alle racer har givet befolkningsforholdene i USA et særpræg, som man ikke kender i de skandinaviske lande, hvor befolkningen er meget ensartet, og hvor en neger eller en kineser nærmest er en seværdighed. Racerne i USA er aldeles ikke blandet sammen, men holder sig i hovedsagen nogenlunde rene side om side med hinanden. En vis "fællesamerikansk" ånd er formodentlig ved at trænge igennem, men under krigen så man, hvordan nationalitetspræget gjorde sig gældende i amerikanernes stilling til de krigsførende grupper i Europa. Tysk-amerikanerne agiterede voldsomt for centralmagterne, støttet af irerne, der i Europa stod i opposition til englænderne. Omvendt sympaticerede f.eks sydslaviske og czekiske amerikanere med de allierede, fordi deres stammefrænder i Europa følte sig undertrykt af Østrig-Ungarn.
< Tilbage Til side 7 >