1. Om valget af en livsstilling
2. Psykologen Hugo Münsterbergs betragtninger
3. Det moderne samfunds mange erhverv
4. Afventer yderligere ordrer
5. Fra skolen og til arbejdspladsen
6. Psykoteknikkens udvikling
7. Farveopfattelse - At være farveblind
8. En farveblind malersvend
9. Psykologer i krig
Psykologen Hugo Münsterbergs betragtninger
Psykologen Hugo Münsterberg.
En kendt tysk psykolog Hugo Münsterberg foretog for en del år siden en række besøg på de store amerikanske fabrikker, der som bekendt har drevet det meget vidt i arbejdsdeling og specialisering. Under disse besøg rettede han i særlig grad sin opmærksomhed mod de arbejdere, der - for en udenforstående at se - var beskæftiget med et arbejde, som var så ensformigt og monotont, at det skulle synes uudholdeligt at udføre.
I en elektricitetsfabrik med over 10.000 arbejdere lagde han mærke til en kvinde, hvis arbejde bestod i at vikle reklamesedler om glødelamper. Hun havde været beskæftiget med dette arbejde dag ud og dag ind i hele 12 år. Hun kunne gennemsnitlig udføre 13.000 beviklinger om dagen. Münsterberg regnede ud, at hun i årenes løb havde udført de par simple håndbevægelser, arbejdet krævede, 50.000.000 gange, hvorefter der måtte være grund til at formode, at virksomheden var ophørt med at interessere hende!
Men en samtale med arbejdersken overbeviste ham hurtigt om det modsatte. Hun forsikrede ham, at hun virkeligt fandt arbejdet interessant, og tanken om, hvor mange beviklinger hun inden for et vist tidsrum kunne nå, satte hende stadig i spænding. Arbejdet forekom hende i høj grad afvekslende, snart greb hun efter lampen, snart efter papiret og aldrig nøjagtig på samme måde, undertiden forløb beviklingen ikke helt glat, så det kun gik langsomt fremad, mens hastigheden på andre dage var stor og fik hende til at føle sig godt oplagt og veltilpas. -
Det sidste eksempel viser, at man skal være lidt varsom med at stemple et arbejde som uudholdeligt og sindssløvende, selv om det for en overfladisk betragtning kan tage sig således ud. Det afgørende er personen der udfører arbejdet, og hans indstilling over for det.
Det fremgår således at en undersøgelse, som Levenstein har foretaget, at arbejderne inden for samme fag kan have meget delte meninger om arbejdets beskaffenhed. Han indsamlede oplysninger fra 5040 arbejdere i Schlesien, Ruhr- og Saarområdet, Berlin, Solingen og Oberstein. Af 1580 bjergarbejdere erklærede 318, at arbejdet voldte dem glæde, mens 1262 kun udførte deres arbejde med ulyst. De andre fag viser lignende forskelle: af metalarbejdere var 307 tilfredse med deres arbejde, mens 1027 var utilfredse. -
Det er en stor ulempe både for den enkelte og for samfundet, at så mange mennesker går rundt og føler sig utilfredse med det arbejde, de udfører.
Hvad enten mennesker blot opfatter arbejdet som et trælsomt slid, et uundgåeligt middel i kampen for tilværelsen, eller de holder af det og føler sig glade, når de er optaget af deres virksomhed, bliver den måde, hvorpå arbejdet udføres - om det gøres slet eller godt - af den største betydning for det enkelte menneskes fremgang i livet. Endnu vigtigere, end om han synes om sit arbejde, er det, at han er sit arbejde voksen, at han egner sig til sin stilling.
For selv om arbejdet som sådant ikke interesserer ham, kan han i kraft af sin dygtighed blive i stand til gennem arbejdet at skaffe sig de goder og den frihed, der giver hans liv indhold. Men at være velegnet til et arbejde vil sige at være i besiddelse af de sjælelige og legemlige egenskaber, som er nødvendige for at kunne opfylde de krav, arbejdet stiller.
< Tilbage Til side 3 >