1. Om valget af en livsstilling
2. Psykologen Hugo Münsterbergs betragtninger
3. Det moderne samfunds mange erhverv
4. Afventer yderligere ordrer
5. Fra skolen og til arbejdspladsen
6. Psykoteknikkens udvikling
7. Farveopfattelse - At være farveblind
8. En farveblind malersvend
9. Psykologer i krig
Psykologer i krig
Et kompagni amerikanske psykologer. Mens vi herhjemme i Danmark kun har i alt en 15-20 psykologer, dvs. mænd, der har studeret sjælelivet som fagvidenskab, var Amerika i stand til at sende hele kompagnier ud i krigslejrene, hvor de undersøgte mandskabets intelligens og duelighed.
Hærledelsen henvendte sig straks til de amerikanske psykologers association og anmodede den om at udarbejde en række metoder til mandskabets klassifikation. Af det bindstærke værk, som blev udgivet efter krigen, og som omhandler de prøvemidler, der bragtes i anvendelse , fremgår det, at ikke mindre end 1.700.000 mand blev underkastet en psykologisk undersøgelse. Undersøgelsen tog sigte på at bestemme den intelligensgrad, hvormed hver enkelt mand var udrustet, således at man på grundlag af kendskabet til soldaternes åndelige niveau kunne udtage dem, der egnede sig til officerer, anbringe dem, der havde en begavelse på særlige områder, ved de våbenarter, hvor de hørte hjemme, og udskille alle de til krigstjeneste uanvendelige. Af de 2 millioner fandt man således 8000, hvis mangel på intelligens eller ligevægt ville have gjort dem til en ligefrem fare for deres kammerater under krigsforhold.
Det er klart, at de metoder der blev anvendt, var så grove og blev hurtigt udarbejdede, at de ikke i uforandret form lod sig bruge efter krigen i fredeligere formåls tjeneste. Men den nytte, de gjorde under krigen, var ganske uomtvistelig. Beretningen om undersøgelsens forløb slutter da også med følgende udtalelse: "hvis et land med en vidtskuende politik optager det psykologiske arbejde, hvor vi har afbrudt det, og udvikler en virkelig militær psykologi - vil det være et hjælpemiddel, der er langt virksommere end 42 centimeters mørsere."
Men at amerikanerne også har i sinde at udnytte de erfaringer, man har gjort, på andre områder, fremgår af de betragtninger, en af Amerikas berømteste psykologer, Edward Lee Thorndike, anstiller.
"Når vi i krigsøjemed", siger han, "hver måned i grove træk kunne måle en trediedel million menneskers intelligens og finde det fordelagtigt at gøre det, hvorfor skulle vi så ikke kunne måle hvert barn intelligens, når det når en alder af 10 år, og ville det ikke være endnu mere fordelagtigt at gøre dette? Selv om vi måtte stille strengere fordringer til prøverne, ville udgiften til en åndelig inventarfortegnelse over hele nationens intelligens i 10 års alderen ikke løbe op til, hvad krigen havde kostet Amerika i blot 5 timer. Og hvis sådanne intellektuelle mandtalslister blev optagne igen ved 14, 18 og 22 års alderen, ville de give skolernes og velgøren- hedsanstalternes forstandere, byernes borgmestre og staternes regeringer de kendsgerninger, som de faktisk har brug for hver eneste dag i deres virksomhed."
Selv om denne dristige tanke ikke har megen sandsynlighed for at blive gennemført i en overskuelig fremtid, har det resultat, man under krigen opnåede, sammen med de erfaringer, der er gjort i forskellige praktiske virksomheder, hvor de psykotekniske prøver er blevet indført, ydet et stort bidrag til videnskab, der interesserer sig for, hvad mennesker i kraft af deres evner egner dem til. Denne videnskab er vokset sig stærkere og stærkere, og rundt omkring i landene har man begyndt at forstå, at dens resulteter, kan få den aller største betydning i erhvervsvejledningens tjeneste.
I en følgende artikel skal vi se, hvorledes bevægelsen også efterhånden nåede frem til Danmark, og følge de udslag, den herhjemme har givet.
(Forfatter: Poul Bahnsen)< Tilbage