1. Om valget af en livsstilling
2. Psykologen Hugo Münsterbergs betragtninger
3. Det moderne samfunds mange erhverv
4. Afventer yderligere ordrer
5. Fra skolen og til arbejdspladsen
6. Psykoteknikkens udvikling
7. Farveopfattelse - At være farveblind
8. En farveblind malersvend
9. Psykologer i krig
Det moderne samfunds mange erhverv
Apparat, hvormed man kan måle, hvor nøjagtigt man på øjemål kan indstille de træstænger, som apparatet består af. Ved hvert led er anbragt en inddelt skive med en viser, som angiver stangens stilling, og som ikke kan ses af den, hvis evne skal prøves. Nederst ses to stænger, der kan f.eks. prøves, om man kan stille den ene vandret og den anden lodret, eller i en anden bestemt vinkel, f.eks. på 45o, mod den første. Øverst ses en tredelt stang, med hvilken der kan prøves, om man f.eks. kan stille det mellemste stykke, så at det står 30o skråt, og de to yderste stykker, så at de står lodret. Disse prøver kan variere på mange måder.
Virksomhedernes krav.
Man behøver blot at kaste et blik ud over det moderne samfunds mange erhverv for at forstå, at de fordringer, som virksomhederne stiller til deres udøvere, er yderst forskellige. Lad os gennem en sammenligning mellem handelsmandens, hånværkerens og embedsmandens stilling prøve at få forskellen til at træde endnu tydeligere frem.
Den simpleste form for handelslivet finder vi udtrykt i detailhandlerens, købmandens virksomhed. Karakteristisk for handelsmanden er, at han ikke selv skaber værdier, men kun samler og fordeler dem, idet han er et uundværligt mellemled mellem produktionens kilder og dens forbrugere. I den forbindelse, handelsmanden opretter mellem de steder, hvor der hersker overflod og de steder, hvor der er mangel, ligger hans samfundsmæssige uundværlighed. En af de første ting han må eje er den rigtige forståelse af forholdet mellem tilbud og efterspørgsel. Handelsmanden må være i besiddelse af en vidtskuende kalkulations- og kombinationsevne, der tillader ham at træffe de rigtige dispositioner, på samme tid som hans karakter må være således beskaffen, at han med ligevægt og ro kan påtage sig den store risiko, hvormed hans transaktioner ikke sjælden er forbunden. Foruden evnen til at bære risiko er menneskekundskab, overtalelsesevne, organisationsevne og beslutningsdygtighed egenskaber, som handelsmanden ikke kan undvære, uden at hans udsigter til gevinst forringes.
Stiller vi ved siden af handelsmanden håndværkeren, den selvstændige mester, vil der straks være en fundamental forskel, der springer i øjnene: selv om håndværkeren også køber og sælger, driver forretning og behandler kunder, adskiller det forhold: at han selv er værdiskabende ham dog skarpt fra de handlendes gruppe. Som skabende menneske ejer han en hel anden indstilling over for tilværelsen og arbejdet. Og de evner han skal råde over bliver også på mange punkter andre: han skal sidde inde med teknisk begavelse, han skal have et godt håndelag og han må være udrustet med specialtalent for sit håndværk. Følelserne ved arbejdet er helt andre. Håndværkeren mangler handelsmandens "Geskæftighed", "han løber ikke efter sine kunder", men i forståelse af, at de ting, han frembringer er uundværlige, lader han folk komme til sig.
Anbring så ved siden af den handlende og håndværkeren: Embedsmanden, og De vil se, hvor ganske anderledes han er stillet over for sit arbejde. Embedsmanden beskyttes af sit embede, hans ordrer og anordninger skal følges, hvad enten han besidder den fornødne faglige dygtighed eller delvis mangler den, men samtidig står han på en ganske anden måde bunden af sit arbejde - på en anden måde, som mange selvstændige naturer næppe ville kunne holde ud. Pligtfølelse og lydighed er hos den underordnede embedsmand nok så vigtige faktorer som initiativrigdom og selvstændig dømmekraft. Følgende lille anekdote, der ganske vist sætter sagen på spidsen, angiver meget kraftigt forskellen mellem de egenskaber, som det frie erhverv og de bundne stillinger kræver: ==>
< Tilbage Til side 4 >