Søndag 16/3 2025.

Man glemmer at trække vejret

Titel: Klassesprog og slang. Kategori: Psykologi og adfærd 1925. Side 8 af 8 < Tilbage

Langebro går op. Hva' rager det mig, at Langebro går op, når jeg bor i Utterslev.. (Storm Petersen).

Er en stakkels djævel kommet i den grad på r.... eller pænere Ryvangen, at han ikke har en reje, en stang, og han eventuelt har stampet eller sat hele sit kluns hos onkel, ser han måske ingen anden udvej en at hugge, nalre, filme, nappe, skyde, hole, neme eller redde noget til livets ophold.

Intet er fredhelligt for folkeviddet, selv det at dø omskrives på drastiske og forsorne måder. Her i Danmark glemmer man at trække vejret, man ligger med snuden i vejret, man himler, kreperer eller ta'r udgangsbillet. I Tyskland går man om hjørnet, i Italien trækker man i et par andre bukser eller holder op med at spise brød, og i Frankrig slukker man natlampen, lægger skråen eller spiser salat fra neden. I England går man vester ud.

Slangen fornyes stadig. Ord og vendinger forsvinder, nye kommer til. Nogle få nyder den ære at være sprogets kåde og uartige drenge at blive agtede borgere med indfødsret i rigssproget. For Mr. Fords skyld må man håbe, at den lykke ikke skal times tre af slangsprogets sidste nyerhvervelser: jernseng, sømkasse og negercykle. I USA kaldes en Ford-vogn Tin-Lizzie.

(Forfatter: Gunnar Skov)
  < Tilbage