1. Klassesprog og slang
2. Sproget blandt studenter
3. Tonen blandt soldater
4. Udtryk blandt politikere, typografer og skuespillere
5. De lave sociale klassers slang
6. En tur i salatfadet med strisserne
7. Legemets betegnelser
8. Man glemmer at trække vejret
Legemets betegnelser
Det må s'gu være koldt at være en rødspætte. (Storm Petersen).
De forskellige dele af det menneskelige legeme har næsten alle deres specielle betegnelse eller oftere betegnelser. Her er et lidet udvalg af ord for hoved. Læseren kan supplere det efter behag: knolden, bolden, græskarret, nødden, skallen, kraniet, knappen, knoppen, kuplen, planeten, krukken - med henblik på det sidste ord er det interessant at lægge mærke til, at det almindelige franske rigsmålsord for hoved, téte, kommer af det latinske testa = krukke - vi har her et glimrende eksempel på, hvordan et ord, der oprindelig udelukkende hører hjemme i slang, ender med at blive et "dannet" ord og komplet fortrænger et andet ord, i dette tilfælde chef (vort chef). Noget fuldstændig tilsvarende er sket i tysk, hvor >kopf (=hoved, egentlig = kop, skal) har afløst haupt. I forbindelse med hoved kan nævnes nogle udtryk for hovedbeklædning: børen, goda'en, låget, eller, hvis det drejer sig om en cylinder, røret - Næsen går under navne som næbbet, snydeskaftet, tuden, trynen, snabelen. Munden tituleres med flab, kaje, kæft, ædespalte. Benene bliver til skankerne, stylterne eller stængerne og fødderne til pladerne., er disse sidste særlig store bruges i fodtøj numret under violinkasser.
Hvis folk ikke er rigtig vel forvaret har de en skrue løs, buler i blikspanden, hul i hovedet, grød i hovedet, fjer på hjernen, roter på loftet, mus i karaflen, træk i stærekassen, ondt i håret, eller de er bløde på pæren, sprukne på beholderen. Den gnavne er sur i masken, den vrede gal i skrallen, kalotten, parykken, ond i sulet osv.
Målet for så mange tanker, pengene, benævnes med en sværm af navne: skejser, stakater, syle, spir, søm, gryn, knapper, krus, moneter, nixer, grunker, mønt. En pengeseddel kaldes i reglen en lap, en 5-kroneseddel bliver til en femka'l, en tikroneseddel til en tika'l og 500 kroneseddel til en plovmand.
< Tilbage Til side 8 >