1. Klassesprog og slang
2. Sproget blandt studenter
3. Tonen blandt soldater
4. Udtryk blandt politikere, typografer og skuespillere
5. De lave sociale klassers slang
6. En tur i salatfadet med strisserne
7. Legemets betegnelser
8. Man glemmer at trække vejret
Sproget blandt studenter
Går vi til Sorø Akademi finder vi også der et sådant kostskolesprog, dog ikke så udviklet og morsomt som på Herlufsholm. Soranerne spiller ikke fodbold, han kugler, han spiser ikke slikkeri, men sold. De store alumner vigter sig ikke, men de drøjer sig, når de kalder bal for små alumner for blebal.
Blandt studenterne trives argoten ligeledes frodigt, men noget fælles studentersprog findes ikke. Den juridiske student taler sin jargon, der er stærkt præget af lovparagraffernes højtidelige og som regel antikverede sprog, på samme måde som medicineren har sit drastiske med latinske fagudtryk spækkede særsprog osv. Et særligt sprog har udviklet sig på Regensen. Det udmærker sig især ved at mange navneord i ental ender på æ (med tryk), i flertal på s. Desuden er det isprængt gammeldanske og fremmede ord. Man kan f.eks. sige: Kender du den ka´læ (karl), der står nede i gåræ (gården)? Nogle singulære styks En kaffæ avec (eller cum) tvende kages. Uden tvivl er det her latinske, franske eller engelske endelser, der er overført på dansk område. Regensianeren siger at boge og ikke at læse. Boger han så stærkt, at han ikke får tid til at tage del i regenslivet, skældes han ud for at høre til de hvide myrer, for at være huleboer eller rumpe slider for ikke at bruge djævere variant. Man spiller ikke 66 på Regensen, men Mikro. Har man stillet til røffel hos provsten, har man været til provstete. Den alumne, der har en kammerat boende hos sig, holder gris.
Tilsvarende sprog bruges blandt studerende i Upsala. -is er deres yndlingsendelse. De går således på gästis (restaurant) og drikker konis (dannet af konjak) eller punch, der afkøles i et avgudahus (=vinkøler, egl. afgudstempel). De dillar (=svirer) måske så stærkt, at de får bakis (af bakrus) eller koppris (af kobberslagara) næste dag. De to sidste ord svarer begge til vort Tømmermænd. Tømte flasker kalder upsalastudenten meget betegnende lik (=lig). Er han afholdsmand, går han på kondis (= konditori) og drikker svagis (af svagdricka). Trænger han til et par ribbor (= Kroner), elg. ribber, lægter), realiserer han noget af sin bogsamling i et kvaris (af antikvariat) osv.
< Tilbage Til side 3 >