1. Klassesprog og slang
2. Sproget blandt studenter
3. Tonen blandt soldater
4. Udtryk blandt politikere, typografer og skuespillere
5. De lave sociale klassers slang
6. En tur i salatfadet med strisserne
7. Legemets betegnelser
8. Man glemmer at trække vejret
Udtryk blandt politikere, typografer og skuespillere
Je' lukker immer øjnene, når ja' ta'r en lille en - og allirenveller si'er de, at jeg kigger for dybt i glasset. (Klods Hans).
Fra de forskellige grupper af håndværkerargot skal nævnes nogle få ord.
Typografen taler om, at der har været bryllup, hvis han ved uagtsomhed er kommet til at sætte et eller flere ord to gange efter hinanden. Har han derimod oversprunget noget, har der været begravelse. Set med typograføjne er det en dødssynd at lade en side begynde med en halv linie, en udgangslinie. Er en sådan synd begået, har pågældende sætter sat en horeunge i verden. En sats der er gået i stykker, og hvor typerne er faldet mellem hinanden, kaldes for fisk.
Hvis en maler kommer til at overspringe en flade, som skulle have været malet, laver han en helligdag, en søndag. Drejer det sig kun om en lille plet, er det en griner. Vælter han sin malerbøtte, laver han en frikadelle.
Politikeren taler om at sylte en sag, når den bliver henvist til det ene udvalg efter det andet og således bliver trukket i langdrag. Store tomme ord og løfter, som en valgkandidat overøser sine vælgere med for at fiske stemmer, kaldes for valgflæsk. Stemmekvæg er det almindelige navn for kritikløse vælgere, der stemmer blindt efter given befaling fra de politiske hovedkvarterer. Rigsdagen barberer finansloven, når den i stort omfang formindsker antallet eller størrelsen af de bevillinger, som ministeriet har fremsagt forslag om i udkast til finanslov.
Også skuespilleren har sin argot. Kan han en aften ikke sin rolle, svømmer han. Har han kunnet sin rolle og spillet godt, så publikum kladder ad ham, når han forlader scenen, ta'r han afgang. En kedelig utaknemmelig rolle kaldes en fisk. Frikadelle er den stående betegnelse på en yalentløs og affekteret skuespiller. En skurspillerinde, der på tilsvarende måde er fyldt med skaberi og primadonnanykker, kaldes en krukke.
Spillerne har deres specielle ord og vendinger, hvad enten de giver sig af med kortspil eller billard, går til trav eller galop. Nogle få udpluk skal anføres.
At spille kort i al almindelighed kaldes at blade i Holmblads Salmebog eller i de Apokryfe Skrifter, at blande kortene hedder at vaske eller bastonnere. L'hombre spillerne kalder ofte matadorene for macchabæerne, de to sorte esser for de gamle. Han bliver naturligvis krokodille og ikke codille. Er hans spil så slet, at det må smides, er det født Schmidt von Castenskjold. At købe til Nolo udtrykkes ved at køre i skoven eller købe det fæle.
Er det Bridge, der spilles, taler man om at hamre, hagle, knokle, støde for at double. Undertræk kaldes for lam eller underbid.
I fodboldsbanens argot betyder at kikse at sparke ved siden af bolden. Ordet hører oprindelig hjemme i billardsproget og kommer af tysk kicksen. At røre ved bolden med hænderne kaldes at fingerere den. Målet hedder snart buret, snart kassen. Går en bold i nettet men fra siden bag målpælene, går den ad køkkentrappen. -
< Tilbage Til side 5 >