1. Almindelige sindssygdomme
2. Stuegang på et sindssygehospital
3. Melankoli
4. Det at være maniker
5. Maniske patienter
6. Storhedsvanvid
7. Forfølgelsesvanvid - Forfulgt af Frimurerne
8. Indre stemmer
9. Dementia praecox
10. Katatoni - Negativisme
11. Vold mod plejepersonalet
12. Degeneration - Psykopati
13. Syfilis og forgiftninger
Indre stemmer
Der er også en stemme, som "altid taler i hendes venstre knæ". Hvad den fortæller hende, vil hun ikke ud med, men af enkelte forblommede ytringer fremgår, at det er en højtstående persons stemme. Hun angiver hans navn og mener, at han må enten være frimurer eller metodist, og han er i alt fald med i "komplottet", skønt hun kun kender hans navn fra avisen og aldrig har set ham. Hvad han siger, er det vanskeligt at få besked om, men meget tyder på, at han gør nar af hende og minder hende om alt, hvad der har været pinligt i hendes liv, og siger vittigheder derom, ved dette lider hun sikkert meget. Hun har imidlertid også ladet skinne igennem, at "der somme tider sidder en røst i hendes venstre side, lige over hoften". Denne stemme taler vistnok som regel godt om hende og skændes derfor meget med stemmen i knæet. Nogle gange har hun hørt andre, onde stemmer rundt om i sin krop, og da kan det undtagelsesvis hænde, at hun sidder op i sengen og skælder ud, fordi "røsterne slider sådan i hende, at hun selv må skændes med", for ellers kan den gode stemme i venstre side ikke klare sig.
En sjælden gang svigter denne gode stemme "og lader sig forlede til at snakke ondt om hende" , da giver hun op og græder ganske stille og inderlig fortvivlet. Selvfølgelig lider hun meget ved, at hendes legemsdele således er i krig med hinanden, og hun har vistnok - i sine bedre øjeblike - mest lyst til at opgive at finde rede på stemmerne og slå sig til ro med sin indespærring. Imidlertid siger hendes i visse henseender veludviklede logiske sans hende, at når der tales så meget ondt om hende, og når det er så vigtigt, at hun "indespærres og forfølges af alle frimurerne og flere højtstående personer, hvoriblandt ministre", så må hun naturligvis også være en meget betydningsfuld person. Dette ræsonnement er jo fuldkommen logisk. For var hun den ganske ubetydelige høkerkone, hun synes at være, ville ingen interessere sig for hende. Årsagen til al denne formentlige forfølgelse er hendes inderste hemmelighed, som man ikke kan få rede på. Noget kan tyde på, at hun af disse grunde anser sig selv for et stort politisk geni, som "engang skal frelse landet". (Dette har hun ganske vist tilfælles med så mange "normale" politikere). Hun er i alt fald et typisk eksempel på, hvorledes hallucinationer og deraf følgende vrangforestillinger - specielt forfølgelsesideer - kan føre til storhedsforestillinger. Hun taler dog fornuftigt om alt muligt andet, og man skal kende hende nøje for at se, at hun i virkeligheden er ganske gennemsyret af sin forrykthed.
De hallucinationer, der er knyttet til ganske bestemte legemsdele, er især almindelige ved melankoli, men træffes også hyppig ved forrykthed og kaldes "lokaliserede hallucinationer". De betegner et af de mest ejendommelige fænomener inden for sindssygdommenes mange mærkeligheder. For i øvrigt er denne patient sikkert i nogen grad hallucineret på synet. Hun har tilstået, at hun har "set", at en højtstående frimurer en gang har stået ved hendes seng her på sygestuen og truet ad hende. Hendes øjne har altså set noget, som ikke fandt sted, dvs. hun havde en synshallucination. På tilsvarende vis har hun undertiden haft smagshallucinationer, idet hun da tydeligt kan smage, at der er syre i drikkevandet. Skønt dette naturligvis er ganske rent, er hun dog ikke i tvivl om, at frimurerne således har forsøgt at tage livet af hende ved gift. Dette er et meget almindeligt træk hos sindssyge og forårsager ofte en hårdnakket spisevægring.
< Tilbage Til side 9 >