1. Hvordan holder man sig slank ?
2. Fødemængden og muskelarbejdet
3. Diæter og spisevaner
4. Den danske kost og fedme
5. Spisevaner og portioner
6. Sygdom eller svaghed i stofskiftet
7. Diæten og legemsøvelser
Hvordan holder man sig slank ?
Stærk fedme og magerhed. En så betydelig fedme opnåes kun ved en sygelig tilbøjelighed i forbindelse med kraftig overernæring bla. også med alkoholiske drikke.
Er det en fordel at være slank ? Fra et hygiejnisk synspunkt må man ubetinget svare ja. Det er ikke alene det smukkeste, men også det naturligste og sundeste at holde legemet frit for overflødig fedme.
Hos vilde dyr og hos uciviliserede folkeslag i naturtilstanden ser man aldrig fedme. Kun blandt husdyrene, hvor man ofte ligefrem tilstræber fedme, og blandt mennesker i kultursamfundene træffer man virkelig fede individer.
At det er det sundeste at være mager, kan påvises rent statistisk. Fede mennesker lever lever gennemsnitlig betydelig kortere end magre. Efter amerikanske forsikringsselskabers omfattende statistikker har en mager mand i 45-50 årsalderen udsigt til at leve omtrent dobbelt så mange år som en mand i samme alder, der vejer 30-40 kilo mere end normalt.
Det er navnlig sygdomme i de indvendige organer, der truer de fede mennesker, nyre- og leversygdomme, sukkersyge og andre stofskiftesygdomme, åreforkalkning og apopleksi, og frem for alt hjertesygdomme. Disse organer, som særlig står i ernæringens og fordøjelsens tjeneste, vil nemlig let blive overanstrengt ved den overernæring, som oftest er grunden til fedmens opståen. For hjertets vedkommende er det også forståeligt, at det stærkt forøgede arbejde, hjertet får, når legemets vægt og omfang er tiltaget med 30-40 procent eller mere, efterhånden vil overanstrenge hjertet. Mer eller mindre pludselig død af hjertesvaghed er ikke helt ualmindelig hos fede mennesker, og det samme er tilfældet hos dyrene. Stærkt fedede svin kan pludselig falde om og dø af akut hjertesvækkelse.
Foruden disse alvorlige sygdomme lider fede mennesker ofte af forskellige besværligheder og svagheder, som mer eller mindre er forårsaget af fedmen, og som magre mennesker er mindre udsat for, således reumatiske smerter og ledlidelser, platfod, åreknuder, fordøjelsesbesvær og hæmorider, kortåndethed ved anstrengelser, tilbøjelighed til forkølelser.
For at kunne bevare den naturlige slankhed og undgå overflødig korpulence er det vigtigt at være på det rene med årsagerne til fedme. Hovedårsagen til vægttiltagen og fedme er overernæring dvs. en kost, som er for righoldig, som indeholder mere næringsstof, end legemet i øjeblikket har brug for.
Fødens betydning for organismen er dels at erstatte de stoffer, som stadig går til grunde og udskilles af legemet gennem urinen, ved afføringen og ved åndedrættet, dels at vedligeholde stofskiftet og forbrændingen i vævene. Herved frembringes varme, så at legemet stadig holdes opvarmet til en konstant temperatur af 37-38 grader, og tillige omsættes en del af den frembragte varme til kraft, som hovedsagelig anvendes til muskelarbejde. Jo mere legemligt arbejde, muskelbevægelser, et menneske udfører, desto mere varme og kraft må hans stofskifte frembringe, og jo mere må han derfor spise for at få det nødvendige "brændstof" til denne varme- kraftfrembringelse. Men selv det menneske, som ligger ganske stille i sengen, behøver en vis mængde føde for at vedligeholde den kontante legemstemperatur og for at holde hjertets og åndedrættets bevægelser i gang.
Til side 2 >