1. Fangst og fangstmetoder
2. Ræve- og ulvejagt
3. Jagt på kalkuner og agerhøns
4. Andejagt på Fanø med en fuglekøje
5. Snarer og krybskytter
6. Sakse til fangst af ræve, ulve og rovfugle
7. Dyr fanget i sakse er et ynkeligt syn
8. Dyrplageri
9. Fangst af odder med spyd
10. Stryknin og Arsenik
11. En artikel fra Dyrevennen - Råbuk fanget i en rævesaks
Ræve- og ulvejagt
Indfødte Masai'er, i Øst-Afrika angriber, kun bevæbnet med spyd og til fods, en fuldvoksen løve. I modsætning til denne primitive, modige fremgangsmåde, forekommer jagt og fangst, som de drives i civilicerede lande, rå og barbarisk. Fotografiet er taget på meters afstand.
Den simpleste form for fangst er at tage dyrene med hænderne. Carl d. XII tog en bjørn i nakken og holdt den fast, til den kunne blive bundet, og en kæmpestærk svensk student har i vore dage gjort det samme med en toårs bjørn. En ung dansk godsejer tog en mår med hænderne, da den løb ud af en bunke kvas, og kvalte den. Han syntes, det var morsommere og nemmere end at gå hjem efter en bøsse. Finnerne løber ulvene op på ski og dræber dem, ganske vist ikke med hånden, men med en skistav.
Men dette er undtagelser. Som regel anvendes der mere eller mindre kunstfærdige indretninger til at fange vildtet.
Kongonegrene driver vildtet hen mod lange flettede risgærder med enkelte åbninger, ved hvilke der er posteret mænd, som stikker dyrene med lange knive, når de søger gennem åbningerne. Her i landet graver man sig ned til de dyr, som lever i jordhuler, og slår dem ihjel. Metoden anvendes især overfor ræve, og navnlig graver man mange steder ræveunger ud og dræber dem, efter at en gravhund har vist, hvor de forsvarsløse små ligger.
Man ryger ræven ud ved at tænde bål i gravens munding og lade røgen drive ned. Når graven er godt fyldt med røg, spærres udgangen helt og et par timer senere ligger da ræven kvalt ved bålet og kan tages ud. Eller der bringes giftgas, i reglen klor, ned i graven. Ræven kommer da vaklende halvkvalt ud og kan slås ihjel med en stok.
Faldgruber er dybe huller i jorden med indad skrånende vægge. De anlægges på steder, hvor vildtet færdes meget, og dækkes med et tyndt lag grene og løv, som dyret træder igennem, så det falder ned i hullet. En svensk jæger fandt en gang en ulv, en ræv, og en gammel kone siddende i hver sit hjørne af hans ulvegrav, alle lige mistroiske overfor deres medfanger. Beretningen lyder, at jægeren henrykt over de gode skind, først dræbte ulven og så ræven, men hvad der blev af damen, siges ikke. Forhåbentlig har hendes skind ikke været godt. - I det østlige Jylland findes endnu rester af ulvegrave.
< Tilbage Til side 3 >